wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Kom med dit bud på årets klubinitiativ

Et godt initiativ kan have mange former. Det kan være en ny, effektiv rekrutteringsstrategi. Eller en dedikeret arbejdsgruppe, der har arbejdet benhårdt for at lave et nyt træningstilbud til eksisterende og nye medlemmer. Det kan også være en aktiv indsats for at rekruttere og fastholde en ny type medlemmer, eksempelvis universitetsroere.

Det er de danske roklubber, som i praksis får tingene til at ske, både med små og store tiltag. Det er i høj grad her der tænkes nyt, og skabes muligheder – store som små. Det gode klubinitiativ kan se ud på mange måder, og måske er det netop i din roklub at det gode klubinitiativ skal findes.

Igen i år er DFfR på jagt efter Årets Klubinitiativ, i forbindelse med Award Night 2020.

Kriterierne for en indstilling er følgende:

  • Klubben har i sæsonen igangsat et særligt initiativ målrettet fastholdelse og/eller rekruttering af medlemmer
  • En stigning i medlemstallet i klubben fra sæson 2019 til 2020, er ikke i sig selv et kriterie for at kunne blive nomineret til prisen.
  • Fastholdelse af medlemmer forstås eks. som afholdelse af arrangementer, eller særligt fokus på klubbens sociale miljø.

Du kan indstille præcis den klub du synes fortjener prisen. Det kan både være din egen eller en anden roklub.

Processen

Indstillingen er åben fra d. 01. september til d. 22. september

Samtlige indstillinger videresendes til en priskomité som udvælger de tre endeligt nominerede. Herefter er det op til de danske roere at stemme, via en afstemningsformular på roning.dk.

Den endelige vinder afsløres først til Award Night 2020.

Det er tredje år i træk, at prisen Årets Klubinitiativ uddeles i forbindelse med afholdelsen af DFfR Award Night, som i år er d. 6. november i Odense Roklub.

Hvis du har lyst til at deltage i arrangementet, kan du finde direkte link til tilmelding i højre side/i bunden af siden her. Men du skal være hurtig, der er kun et begrænset antal biletter til rådighed.