24. October 2018:
Skal du med til DFfR Award Night?
- Forside
- Nyheder
- Skal du med til DFfR Award Night?
Endnu et forrygende ro-år er gået og det er nu tid til at hylde Dansk roning med fest og farver, prisuddelinger og den obligatoriske røde løber. Denne fantastiske aften finder i år sted i de skønne lokaler i Danske Studenters Roklub som er det helt rigtige sted for debut af DFfR’s Award Night.
Gæsterne ankommer ad den røde løber og gæsterne bydes velkommen med panoramaudsigt ud over Øresund.
Roere og trænere, klubformænd og frivillige alle med samme brændende rointeresse vil være tilstede og overvære uddelingerne af de 3 rokategorier. Aftenen er en fantastisk anledning til at være sammen. Sponsorer og støtter til dansk roning herunder centrale repræsentanter fra Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark er tilstede.
DFfR Award Night er en glimrende anledning til at fejre de mange kæmpetalenter Dansk Roning har affødt de senere år. Sjældent har der været så mange gode roere i dansk roning med en bredde og tyngde i flere klasser på topniveau.
Ud over priserne vil aftenen være krydret med underholdning, kommentarer og anekdoter fra aftenens værter. Til prisen som årets talent er der specialdesignet et helt særligt emblemsmykke som vil blive overrakt af HKH Prinsesse Benedikte.
Aftenen vil blive afsluttet med et brag af et afterparty.
Billet information:
Billetten koster 300 kr. pr. person og inkluderer middag, drinks, show og adgang til afterparty.
Sidste dag for at købe billet til denne aften er den 19. november 2018 kl. 12.00.
Køb din billet via linket i højre side.