Beretning fra: Venedig Ferielangtur 2018

Af Kaj Nykjær Jensen (deltager på Hold 2), Svendborg Roklub / Lyngby Roklub

Telt-&-Trangia fanatikerne var ikke målgruppen for DFfRs langtur til Venedig i maj 2018. I stedet for strabadserende lejrliv var konceptet baseret på dagture lagt som stjerneroning med udgangspunkt i roklubben Canottieri Diadora i Sorisso – en lille by midt på Venedigs Lido – og indkvartering på hotel, B&B eller andet efter individuelt valg.

Hver deltager sørgede selv for egen rejse og transport samt egen forplejning ud over den medbragte fælles frokost på dagturene. Det var et fint koncept, som foruden spændende ro-oplevelser gav mulighed for spontane fællesskaber i efter-roning mv. Lidt af en luksustur, faktisk.

På turledernes anbefaling havde mange – deriblandt undertegnede og en halv snes andre fra Hold 2 – booket sig ind på Hotel Sorisso, et lille turisthotel få minutters gang fra roklubben. Der var ok værelser og ok morgenmad, og ellers ingen fristelser. Henne på hjørnet lå imidlertid en kaffebar, hvor man bl.a. ofte så lokale fruer i afslappet palaver med drinks i glassene, ild i smøgerne og snor i puddelhundene. Casper kunne på lang afstand se, at de drak Aperol Spritz – en specialitet, han varmt anbefalede.

Efter lidt tilvænning blev spritzen vores signaturdrink, og kaffebaren blev af samme grund et fast stoppested på vej til aftensmaden. Der var flere muligheder for at spise godt i nabolaget, og de blev udnyttet. Klart en luksustur.

Der blev også roet. Seks 2-årers inriggere var kørt på trailer til Sorisso og blev brugt efter tur af Hold 1, 2 og 3 i perioden fra 11. til 20. maj inkl. Vi mødte roere fra Hold 1, som fortalte, at de en dag havde haft to både på en ekstra-lang tur, der startede kl 6 morgen og lidt overraskende endte med at blive på 81 km og vare omkring 15 timer – med kun to stop! Den tur havde vist trukket tænder ud, eller i al fald givet slidmærker på udsatte steder.

På Hold 2 gik det ikke så vildt til, men vi nåede dog 175 km på de fire dage, vi havde til rådighed. Lagunen omkring Venedig er et unikt farvand. Den dækker et område mellem fastlandet og lidoen, som meget firkantet udtrykt er en 40-50 km på langs og en 10-12 km på tværs. Den er lavvandet, og der er tidevand med op til en god meters forskel mellem ebbe og flod. Det kan nogle steder give en rask strøm, når så meget vand skal presses ud eller ind gennem snævre passager fire gange i døgnet. Ved ebbe er det selv for en inrigger bedst at holde sig til de dybere render, væk fra det lave vand over mudderbankerne, hvad enkelte måtte erfare ved selvsyn – det er ellers ikke svært at navigere på lagunen, for alle sejlrender er tæt afmærket med nummererede pæle.

Vandet stod ned i stænger, da Hold 2 tørnede til på første ro-dag, lagunen viste tænder, og det rumlede kraftigt. Men efter en ekstra kop morgenkaffe viste solen sig mellem skyerne, bådene kom ud, og vi roede sydpå langs lidoens pittoreske småbyer; frokost i Chioggia og derfra hjem i strid modvind.

Anden dag gik det nordpå i fint vejr forbi bl.a. en byggeplads for Projekt Moses, – et gigantisk anlægsprojekt, der skal stormflodssikre lagunen ved etablering af en mægtig ydre barriere langs lidoen; frokosten nød vi i basilikaens skygge blandt blomstrende buske på øen Torcello. Tredje dag gik turen mod vest, tværs over lagunen, gennem en sluse og op ad Brenta-kanalen – egentlig en flod, hvis nedre løb er reguleret med diger og nogle steder er højt hævet over de omliggende marker; frokoststop i Mira nær Villa Foscari fra år 1560, et arkitektonisk klenodie.

Fjerde og sidste dag roede vi tæt forbi Marcuspladsen og videre til øerne Burano (frokoststop) og Murano (super is-stop); derfra tilbage til Venedig by, som vi så roede tværs igennem fra nord til syd ad Canal Grande m.fl. Det foregik blandt armadaer af jagtende water-taxi, fartplansfikserede vaporetti og territorialbevidste gondolieri, som for en Lyngby-roer fik de hjemlige ture blandt udlejningskanoerne ved Nybro og Frederiksdal til at ligne a piece of cake.

De fleste lagde et par dage til før eller efter holdets ro-dage for at være turist i de meget spændende omgivelser. Det indebar også, at vi på Hold 2 fik lejlighed til at møde mange roere fra Hold 1 og Hold 3. Som sagt: et fint koncept.

Tak for det til turlederne Lina B. Johansen, Lene Søby og Peter Ley.