31. May 2018:
Bagagesvækket landshold leder efter svar i Beograd
- Forside
- Nyheder
- Bagagesvækket landshold leder efter svar i Beograd
Af DRC Pressechef Svend Bertil Frandsen
Det vil nok være, at gå til yderligheder, at påstå, at der hviler en mindre forbandelse over det danske landsholds rejseplaner til Beograd. Men ikke desto mindre, så var rejseguderne bestemt ikke venligt stemt, da landsholdet tirsdag satte kursen mod Beograd, og Ada Cingalija rostadion, hvor Sava søen fra 1-3 juni danner ramme om den første World Cup.
I 2014 blev landsholdet fem timer forsinket og landede midt om natten i den serbiske hovedstad som optakt til EM og denne gang resulterede en forsinkelse fra Suisse flyselskabet ,i at man ikke kunne nå forbindelsen i Zürich og derfor måtte blev nødsaget til at flyve fra København til Split og videre til Beograd. Og midt i alt dette hurlumhej forsvandt bagagen, og i skrivende stund har landsholdet stadig ikke modtaget den med alle de komplikationer, det har medført omkring manglende trikoter og ikke mindst medicin til visse af roerne.
Masser af eksperimenter
Der er ellers ikke udfordringer, som det danske landshold mangler i Beograd for World Rowing melder om ikke færre end over 500 tilmeldte både. Blandt dem finder man en sand stjerneregn af stærke besætninger selv om den første World Cup stadig bærer præg af, at mange lande stadig eksperimenter meget for at finde de rigtige besætninger på tværs af bådklasser til det forestående VM i Bulgarien og OL-kvalifikationen næste år i Linz (AUT).
Navne som Ondrej Synek (M1x), Jeannine Gmelin (W1x), Are Strandli, Kristoffer Brun (LM2x), Storbrittanien med to nye besætninger i M4- samt Polens sølvvindere fra VM i W4-. Det skorter ikke på store navne i Beograd. Men helt oppe på det niveau skal man ikke forvente at se danskerne, der i Beograd ikke har tyngende medaljeforventningerne.
Christina Juhl Johansen i bedring
Om kvindernes chancer i Beograd, siger træner Mads Haubro generelt: ”Det bliver spændende at se, hvilken fart de har i forhold til de andre. Jeg er ikke i tvivl om, at alle tre både ikke er så skarpe, som de normalt er til et VM, så de mangler stadig en del. Men det bliver spændende at se, hvor de ligger nu i forhold til, hvor vi gerne vil have dem hen. Så det er ikke fordi vi har nogle resultat-forventninger til det. Men udfordringen for roerne det bliver, hvor lang tid over en to km, vi kan holde det, som vi gør godt til træning”, siger Mads Haubro, der endvidere fortæller at Christina Juhl Johansen er i bedring oven på sin lungehindebetændelse.
”Hun er i bedring, men hun blev scannet i sidste uge og der var stadig nedsat lungefunktion, og hun har stadig væske mellem hinderne, så hun er stadig ikke på toppen men i bedring. Og hun har fået at vide, at hun kan ro i det omfang, at det ikke gør voldsomt ondt.”
Første internationale styrkeprøve
Stor spænding hersker der om den tunge damefirers første internationale styrkeprøve. Det bliver første gang, at Anne Larsen, Frida Sanggaard Nielsen, Marta Kempf og Trine Dahl Pedersen kastes for løverne i international senior-sammenhæng, men træner Mads Haubro har stor tiltro til besætningen:
”De er gode til at støtte sig op ad hinanden og udnytte hinandens styrker. Og stille og roligt finder de ud af, hvad er deres rolle på båden. Og det kan man mærke allerede nu, at det er ved, at falde på plads. Selvfølgelig er det en ulempe, at de ikke har erfaring fra international senior-roning, men det at de har samme alder og niveau i forhold til erfaring, det gør også at det er en god sammentømret båd”, siger Mads Haubro.
Efter Brian Richardson har sagt farvel til dansk roning, er tingene gradvist ved at falde på plads, fortæller træner Jens Vilhelmsen, der endvidere afslører, at han er på jagt efter svar i den serbiske hovedstad. “Den første World Cup her i år bærer tydeligt præg af, at der er nogle lande, der stadig er i selektion og skal have fundet ud af, hvordan deres både skal se ud. Det samme er jo gældende for os og vi skal finde ud af, hvor vi ligger i det felt. Vi har nogle navne, som ikke har været i international kamp endnu, og det bliver spændende at se, hvad de formår at vise”, siger Jens Vilhelmsen.
Sådan stiller Danmark op i Beograd:
W1x: Fie Udby Erichsen (KVIK)
W2-: Lærke Berg Rasmussen (DSR), Christina Juhl Johansen (DSR)
W4-: Anne Larsen (Odense Roklub), Frida Sanggaard Nielsen (Bagsværd Roklub), Trine Dahl Pedersen (Holstebro Roklub), Marta Kempf (Odense Roklub)
M1x: Sverri S.Nielsen (DSR)
LM1x: Mathias Larsen (Bagsværd Roklub)
M4-: Steffen Bonde Jensen (Odder), Lars Fjord Garvey (DSR), Tøger Berg Rasmussen (DSR), Tobias Kempf (DSR)
LM2x: Alexander Modest (Lyngby Roklub), Emil Espensen (DSR)