wave Created with Sketch.
Se alle nyheder

Efter adskillige møder og samtaler med frivillige i bl.a. DFfR´s udvalg er organiseringen i DFfR nu vedtaget af hovedbestyrelsen.

Hvorfor en anderledes organisering?

Med en ny fireårig strategi er det naturligt at sammenstykke udvalg således, at de støtter op om de enkelte strategiske spor.

Processen har været lang, og formuleringen af strategien har involveret udvalg og andre frivillige siden 2012 og intensiveret i 2016, hvor det blev klart, at strategien nu også skulle være grundlag for vores tilskud fra DIF. I november 2017 blev første udkast til organisering sendt til alle udvalg. I november og december 2017 blev afholdt møder med alle udvalg for at få input til udkastet.  Det medførte en del justeringer, og der er nu blevet sat navne på medemmer til udvalg m.m.

Ideen bag den nye organisering har to formål.:

  1. at sikre en optimal kommunikation og koordinering i den trekant, styregruppen bestående af frivillige, ansatte og bestyrelse udgør.
  2. at udnytte vores ressourcer optimalt ved at samle udvalg under det spor, hvor udvalgets aktiviteter støtter det strategiske spor bedst mulig.

Optimal kommunikation skal sikres ved at styregruppen, der er tilknyttet hvert strategispor, har til opgave at koordinere de aktiviteter, der gennemføres under det strategiske spor, at sikre informationerne glider på tværs af udvalgene og til styregrupper/udvalg under de andre strategispor.

Udnyttelse af ressourcer (personer og økonomi) sker ved at udvalgene sammen med ansatte arbejder for, at deres aktiviteter sikrer at sporets målsætning opfyldes. Det kan bevirke, at nogle af de aktiviteter, der hidtil er gennemført i et udvalg skal justeres for at medvirke til målopfyldelsen.

 

Af organisationsdiagrammet fremgår at nogle udvalg (undervisning, sikkerhed) skal understøtte strategisporene på tværs og er placeret som en form for stabsfunktion.

Endelig er der også opstået nye grupper, som er arbejdsgrupper og ikke udvalg.  Der vil tiden vise om udvalget bliver permanent.

Håbet er, at organiseringen på bedst mulig måde sikrer, at vi kan tilbyde aktiviteter til vores klubber, som understøtter det, som klubberne har efterspurgt i de undersøgelser der har været gennemført over de sidste 5 – 7 år:

  • satsning på unge og øge antallet af unge i DFfR
  • rekruttere og fastholde roere, der starter i vores klubber ved at give dem strukturerede træningstilbud samt følelse af sammenhold og at være en del af fællesskabet i klubberne
  • international indflydelse således at vi kan påvirke internationale roning og ikke mindst bådtyper, der satses på
  • faciliteter der sikrer, at de roere der ønsker konkurrence kan ro på mere end en 2000 m bane.

Hvad sker der nu?

  • På HGF præsenteres strategi og organisation og der bliver mulighed for debat
  • Efter HGF holder vi møder med de enkelte strategiske spor om kommissorier og budgetter
  • Den 21. april 2018 forsøger vi at samle strategispor på tværs måske i København.

Stor tak til alle  frivillige som ansatte, der har medvirket til, at det har været muligt, at omforme vores organisation, så den støtter op om vores strategi.  Uden jeres input og justeringer ville vi ikke være, hvor vi er i dag.

Også en stor tak til de, der har været en del af de eksisterende udvalg og har bidraget, men har valgt ikke at være med i udvalgene mere.

Og endelig stort tak til jer der har været supportere uden for udvalgene – nogle fortsætter andre tager en pause eller vil nu bruge tid på noget andet.

Sammen skal vi arbejde for aktiviteter og vækst i vores klubber!

STOR – STOR – STOR tak til alle!!