wave Created with Sketch.
Vinterroning kan være en utrolig smuk oplevelse. Klubben skal definere i sit reglement om vinterroning er tilladt og under hvilke skærpede sikkerhedskrav.

I vores Retningslinjer for sikkerhed (safety code), find dokumentet her, er der eksempler på nogle af de forhold som bør overvejes i forbindelse med vinterroning.

Afsnittet om  ‘Vinterforhold’ fra vores safety code kan læses her:

Der almindeligt at skelne mellem sommersæson og vintersæson, hvor grænsen mellem sæsonerne afhænger af vandtemperaturen (10C og 12C er almindeligt anvendt). Af praktiske årsager anvendes faste datoer også mange steder. Primo maj og ultimo oktober passer ofte godt med de nævnte vandtemperaturer. Om vinteren er det både koldere vand, koldere luft og færre timer med dagslys, der øger risikoen ved roning og andre søsportsaktiviteter.

I vintersæsonen roes der efter skærpede sikkerhedsbestemmelser, der f.eks. kan omfatte at roningen:

  • Sker i et begrænset farvand ift. sommersæsonen.
  • Sker mere kystnært.
  • Kun sker i dagslys.
  • Ikke omfatter begyndere.
  • Roerne medbringer eller bærer redningsveste under roningen. Alternativt ledsages robådene af en følgebåd, der medbringer redningsveste og umiddelbart kan udlevere redningsveste til alle roere og om nødvendigt iværksætte personredning.

World Rowing nævner i deres ” Minimum Guidelines for the Safe Practice of Rowing” forskellige muligheder for særlige vinterforanstaltninger. Det er at undlade at ro, når vandet er under 10C, at medbringe eller bære redningsveste eller at robådene følges af en følgebåd, der medbringer redningsveste til alle.