wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Endelig ligger det helt fast, hvor kortbane DM skal afholdes i år

Billede: Foto-Jørgensen.

Bagsværd Sø skal renoveres, og arbejdet begynder forhåbentlig omkring september 2018 – derfor kan søen ikke bruges til at afholde Kortbane DM i år 2018.

Hvor mesterskaberne så skal holdes, har i længere tid været uklart, men i aftes mødtes KU og HB med repræsentanter fra Sjællands Regattaforening og her faldt de sidste brikker endeligt på plads.

DM2018 afholdes på Sorø Sø den 6. oktober 2018.

”…Jeg er glad for aftalen og ikke mindst så er jeg glad for, at roerne nu ved hvor de skal ro DM i år. Sorø Sø er en fantastisk bane og jeg er ikke nervøs for arrangøropgaven – vi har ret godt styr på, hvordan vi laver en god regatta. Men vi trækker en ekstraordinær stor veksel på alle de frivillige i Sjællands Regattaforening. Derfor vil jeg gerne opfordre alle klubber, der deltager til kortbane DM, til at sende frivillige der kan hjælpe os med at lave en god regatta til glæde og gavn for alle” udtaler Tommy Knudsen, formand for Sjællands Regattaforening.

I Sorø Roklub har man efterhånden et tætpakket program for 2018, da roklubben netop i år fylder 100år. Derfor er der planlagt mange spændende aktiviteter i løbet af jubilæumsåret, bland andre foregik den officielle DFfR Standerhejsning i den Midtsjællandske klub. Og til sommer skal søen ligge vand til de Junior Nordiske Mesterskaber, som afholdes i forbindelse med Sorø Internationale Regatta.