3. November 2016:
Kasper Holm Jørgensen er ny dansk rodommer
- Forside
- Nyheder
- Kasper Holm Jørgensen er ny dansk rodommer
Lyngby-roeren Kasper Holm Jørgensen kan nu officiel kalde sig rodommer. I weekenden bestod han den praktiske prøve og har nu erhvervet sig retten til at bære den karakteristiske blå dommer jakke.
”Det var den tidligere rodommer Peter Jelsgaard for et par år siden spottede mig, og fik mig i gang med uddannelsen. Nu er jeg nordisk rodommer og vejen hertil har været både lærerig og super spændende” fortæller Kasper Holm Jørgensen. ”Dommergerningen er en god måde at holde kontakten til kaproningsmiljøet nu hvor jeg ikke længere selv er aktiv, og jeg glæder mig meget til de mange oplevelser der venter”.
Formanden for dommerudvalget Lars Christoffersen hilser den nye rodommer velkommen:
”Kasper har vist sig at være proaktiv og har en god fornemmelse for hvad der sker på vandet. Han er god til at spotte de ting, der kan gå galt, inden det sker. For os er den en stor gevinst, at vi har fået en ny nordisk dommer så vi fortsat kan afvikle danske regattaer med et højt niveau af fairness og sikkerhed.
Dommerudvalget rekrutterer fortsat nye dommeraspiranter. Til foråret 2017 afvikles der et nyt kursus i København. Er du interesseret i at høre mere så kontakt udvalget formand Lars Christoffersen, [email protected]