15. November 2026:
Mangler I penge i klubkassen – få fondsinspiration
- Forside
- Nyheder
- Mangler I penge i klubkassen – få fondsinspiration

Vintersæsonen er så småt kommet i gang og nu er aktiviteterne på vand efterhånden stilet en del af. Gennem hele året, er der mange forskellige puljer at søge midler hos. Men nu hvor vinteren nærmer sig, er der måske lidt bedre tid til at rette blikket mod de aktiviteter, som I gerne vil have sat i søen i 2027.
Herunder kan du få et par bud på aktuelle fonde, hvor I kan søge penge til lidt af hvert, uanset om I har mange unge roere eller jeres medlemmer er 60+.
Søsat-puljen er udvidet og I kan nu også søge støtte til Skolesamarbejder. For at endnu flere børn og unge kan få glæde af aktiviteter på vandet, har de udvidet deres Søsat-pulje. Det betyder, at vandsportsklubber nu kan søge op til 30.000 kr. ekstra om året til skolesamarbejder – ud over de 30.000 kr., der allerede kan søges til almindelige Søsat-aktiviteter.
Med udvidelsen ønsker Hempel Fonden at inspirere flere klubber og foreninger til at samarbejde med lokale skoler og give skoleelever mulighed for at prøve kræfter med sejlads, SUP, kano, kajak og andre vandaktiviteter.
Et skolesamarbejde giver klubberne mulighed for at invitere elever ud af klasselokalet og ned til vandet, hvor de kan få nye oplevelser, lære nye færdigheder og blive en del af fællesskabet omkring vandsport.
Se, hvordan fire forskellige klubber rundt om i landet har skabt oplevelsesrige dage på vandet for skoleelever med fokus på læring, bevægelse og fællesskab. Gennem videoerne kan I få et indblik i de forskellige skolesamarbejder og finde inspiration til, hvordan jeres egen klub kan give eleverne en anderledes skoledag.
Læs mere på Hempel Fondens hjemmeside: Sosat Puljen | Hempel Foundation
Her er der gode muligheder for at få tilskud til indkøb af udstyr, hvis I har fritidstilbud for børn og/eller unge op til 25 år. I kan søge mellem 20.000 og 100.000 kr. til aktiviteter og udstyr, der styrker det frivillige engagement omkring børn og unge.
Puljen kan blandt andet søges til kurser og kompetenceudvikling for trænere og ledere, sociale aktiviteter for frivillige, initiativer, der skal tiltrække flere unge frivillige, samt udstyr til frivillige hjælpere og trænere.
Puljen er åben fra d. 5. oktober til d. 14. december 2026.
Læs mere om hvordan I søger
Hvis jeres aldersgennemsnit ligger i den anden ende end unge optil 25år, så er det måske VELUX Fonden I skal have øjne for.
Her har særligt deres Handlekraft 60+ potentiale. De støtter aktiviteter som konkret skal fremme handlekraften hos frivillige 60+ og bidrage til meningsfyldte voksenliv for de særligt aktive, der indgår i ansøgningen.
Du kan læse mere om VELUX FONDEN og deres støtteområder lige her
På roning.dk har vi samlet et overblik over (nogle) af de relevante fonde og puljer, som det kan være godt at kende til.
Du kan finde et lille udpluk af andre fonde og puljer her.