Pararoningudviklingsudvalget i Dansk Forening for Rosport er klar til at kickstarte pararoning i Danmark
I 2008 var Danmark repræsenteret på robanerne ved de Paralympiske Lege i Beijing med en Mix4+, en blandet firer med styrmand, hvor holdet blev nr. 5 i B-finalen. Hverken i 2016 eller 2020 var der en dansk båd, med ved de Paralympiske Lege i roning, men ved PL i 2024 i Paris, håber DFfRs Pararoningudviklingsudvalg, at vi igen kan være repræsenteret på robanerne.
3000 km kun med armene – siden maj 2023
Dansk Forening for Rosport har efter flere år uden para-rolandshold, i 2023 været så heldige at Karina Lauridsen er kommet forbi i sin kørestol.
Karina Lauridsen har en fortid som elitesvømmer, og hun har repræsenteret Danmark ved de Paralympiske Lege i Beijing i 2008, hvor hun vandt en guld- og en bronzemedalje i svømning. Derudover har hun flere EM- og VM-titler, ligeledes i svømning.
Nu har Karina Lauridsen skiftet badedragten ud med en trikot, og målet er at hun skal repræsentere Danmark ved De Paralympiske Lege i Paris, 2024.
Karina træner på Bagsværd sø og ror for Danske Studenters Roklub, oftest om morgenen i de tidlige morgentimer, hvor vandet er roligt. Hun ror i ”det gule lyn” – en båd med fast sæde og flydere under riggene, og ror kun med armene da hun er lam fra navlen og ned.
Denne kategori hedder i World Rowing-regi PR1 og er en godkendt PL kategori.
Pr. 1. november 2023 har Karina fået orlov fra sit job i lufthavnen for 100% at kunne hellige sig træning frem til PL i Paris. Og første delmål mod PL, er en kvalifikation som ligger i forbindelse med 2024 World Rowing European Olympic and Paralympic Qualification regatta i Zseged i Ungarn 25-28. april 2024. Hun trænes af Morten Tibian.
Om projektet mod PL i Paris 2024:
- Dansk Forening for Rosport ønsker igen at tilbyde pararoning til mennesker med funktionsnedsættelser, både på motionist og eliteniveau.
- Pararoning er et selvstændigt udvalg i DFfR, som referer til Hovedbestyrelsen.
-
Læs mere om udvalgetKlik her
-
Kontakt:Bianca ToftebjergKommunikations- og SoMe-ansvarligTlf.: +45 26 21 02 47Mail: [email protected]