20. May 2020:
Selvom HGF 2020 er online – skal klubrepræsentanter stadig anmeldes
- Forside
- Nyheder
- Selvom HGF 2020 er online – skal klubrepræsentanter stadig anmeldes
Årets hovedgeneralforsamling bliver for første gang i Dansk Forening for Rosports historie online.
Hovedbestyrelsen har aldrig prøvet det før, I har aldrig prøvet det før og sekretariatet har aldrig prøvet det før.
Det betyder, at processerne bliver lavet lidt om, i forhold til hvordan I kender det. Men på sekretariatet skal vi gøre vores bedste for at give god og grundig vejledning.
Det vigtigste du skal vide lige nu, er at selvom vi har flyttet generalforsamlingen online, så skal der stadig anmeldes klubrepræsentanter, præcis som hvis det havde været en fysisk generalforsamling. Men nu er det særligt vigtigt, at vi ved hvem der planlægger at deltage, og hvem der skal have stemmeret.
Derfor er det en god idé allerede nu, at få udfyldt og indsendt en anmeldelsesblanket til [email protected] – du kan finde blanketten både i word og pdf i højre side/i bunden på siden her.
Indsendelse af anmeldelsesblanket tæller samtidig som en tilmelding, så den mail vi modtager blanketten fra, er den mail, som vi vil sende stemmelink mv. til, når tiden nærmer sig.
Vi har 1, 2, 3, 4, 5 eller 6 stemmer- hvordan gør vi?
Jf. DFfRs vedtægter § 14, stk. 6 kan én klubrepræsentant råde over op til og med seks stemmer. Derfor vil I kun have behov for at anmelde én klubrepræsentant. Er I flere fra den samme klub, som ønsker at deltage i generalforsamlingen, er I velkomne til det. Nærmere vejledning omkring stemmeafgivelse udsendes senest to uger før generalforsamlingen.
Er I flere fra den samme klub, som ønsker at deltage, så undersøg muligheden for, om I kan sidde sammen og deltage fra én computer.
Vi har flere end seks stemmer – hvad gør vi?
Enkelte klubber har flere end seks stemmer, og vil derfor ikke kunne ‘nøjes’ med at anmelde én repræsentant. I disse enkelte tilfælde vil vi fra sekretariatet kommunikere direkte til formændene de klubber det drejer sig om, så de ved præcis hvordan de skal forholde sig.
Løbende sørger vi for at opdatere, når der er vigtige ting du skal vide i forbindelse med generalforsamlingen. Alle deltagere vil i god tid inden, modtage en udførlig guide i, hvordan afviklingen kommer til at foregå, ligesom sekretariatet på dagen vil kunne bistå med telefonisksupport, skulle der være behov for det.