wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Ny kommunikationskanal fra DRC og KU til alle roere, trænere og klubber, der brænder for kaproning.

Thor Juul Kristensen, sportschef i Danmarks Ro center og Ian Baden, KU-formand har hen over sommeren haft et ønske om at skabe en kanal fra DRC og KU ud til det Danske kaproningsland, som er lidt mere ”loose” og med mulighed for at komme med indlæg, kommentarer til de ting vi oplever i kapronings Danmark.

Danmarksåren er for dig der ror kaproning på landsholdet, drømmer om at komme på landsholdet, træner roere der har en ambition om at komme på landsholdet, dig der er rochef i en klub med landsholdsroere eller aspirerende landsholdsroere – kort sagt, siden er for alle, der har eller ønsker at have noget at gøre med roning, med danmarksårer, altså landsholdsroning. 

Du kan enten klikke dig ind på seneste nyt fra sportschef i Danmarks Rocenter, Thor Juul Kristensen – eller seneste nyt fra Kaproningsudvalget (KU), og KU-formand Ian Baden. 

Her kan du finde praktiske informationer, som eksempelvis kan være kopi af info der er sendt til roere, invitationer til projekter, info om samlinger og andet. Officielle meldinger så som udtagelser til repræsentative opgaver for Danmark vil stadig blive vist på Roning.dk

Følg med på vores site der hedder ”Danmarksåren” – god fornøjelse.