10. August 2016:
Stort OL-semifinale drama i vente
- Forside
- Nyheder
- Stort OL-semifinale drama i vente
Af DRC Pressechef Svend Bertil Frandsen
Der er fare for åndedrætsbevær, kuldegysninger, koldsved, sommerfugle i maven og andre nervøse trækninger, når Danmark i dag har ikke færre end tre både i semifinalerne på en dag, hvor dramaet på lagunen Rodrigo de Freitas ventes at nå nye højder. Programmet for de danske deltagere er som følgende:
W2-: Anne Dsane Andersen/Hedvig Lærke Berg Rasmussen
Tian Miao, Min Zhang (CHN)
Anna Boada-Peiro, Aina Cid I Centelles (ESP)
Rebecca Scown, Genevieve Behrent (NZE)
Kerstin Hartmann, Kathrin Marschand (GER)
Noemi Kober, Marie Le Nepvou (FRA)
Som Anne og Lærke understregede det efter deres indledende løb, så bliver semifinalen bestemt ikke nogen let opgave. Tyskerne vandt sølv ved EM i Brandenburg og sluttede på femtepladsen, én plads efter danskerne ved World Cuppen i Poznan. New Zealænderne vandt deres indledende heat og vandt sølv ved World Cuppen i Luzern og Poznan tidligere på sæsonen. Endelig vand spanierne bronze ved World Cuppen i Varese ved sæsonens første World Cup.
Heat starter kl. 08.40, 13.40 (dansk tid), tre både går videre til finalen, resten går i B-finalen.
LW2x: Juliane Elander Rasmussen/Anne Lolk
Ronja Sturm, Marie-Louise Dräger (GER)
Ilse Paulis, Maaike Head (NED)
Lindsay Jennerich, Patricia Obee (CAN)
Claire Lamb, Sinead Lynch (IRL)
Devery Karz/Kathleen Bertko (USA)
Tyskerne vandt sølv ved EM i Brandenburg, mens hollænderne er forsvarende europamestre og vandt World Cuppen i Poznan. Canadierne vandt World Cuppen i Luzern, hvor Juliane og Anne sluttede på femtepladsen. Irerne sluttede på fjerdepladsen ved World Cuppen i Poznan, hvor danskerne vandt sølv, mens amerikanerne vandt sølv ved VM sidste år. Amerikanerne vil formentlig ikke udgøre en trussel.
Heat starter kl. 9.00 14.00 (dansk tid), tre både går videre til finalen, resten går i B-finalen
LM2x: Mads Rasmussen/Rasmus Quist
Bernhard Sieber, Paul Sieber
Milosz Jankowski, Arthur Micolajczewski (POL)
John Smith, James Thompson (RSA)
Kristoffer Brun, Are Strandli (NOR)
Marcello Miani, Andrea Micheletti (ITA)
For tredje gang ved dette OL står Mads og Rasmus over for italienerne. Miani blev i 2016 flyttet fra letvægtssinglesculler og rykket over i båden med Micheletti, som han vandt bronze med ved World Cuppen i Poznan. Østrigerne sluttede sidst i A-finalen ved World Cuppen i Poznan, mens polakkerne sluttede på fjerdepladsen ved EM i Brandenburg. James Thompson sad på den letvægsfirer, der vandt guld ved OL i London og er senere blevet rykket over i letvvægtsdoublesculleren, hvor han sammen med John Smith vandt World Cuppen i Varese, hvor Mads og Rasmus endte sidst i finalen.Endelig vandt nordmændene sølv ved både World Cuppen i Luzern og Poznan i år.
Heat starter kl. 9.20 14.20 (dansk tid), tre både går videre til finalen, resten går i B-finalen