wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Haderslev har fået besøg af 18 roere fra hele landet, som i denne uge deltager i DFfRs Outriggerskole 2017

DFfRs årlige Outriggerskole løber i disse dage af stablen, og i år har teltlejren base i Deutscher Ruderverein Hadersleben.

Af Bianca Toftebjerg, [email protected] billeder: venligst udlånt af lederne på lejren.

9 ungdomsroere og 9 engagerede ledere har afsat uge 27 til at ro i outriggede både, i det sønderjyske. Selvom lejren førhen har kunnet rumme det dobbelte antal deltagere, giver det en god dynamik at de i år kun er 18 af sted. Michael Stein, som er lejransvarlig for lejren, fortæller, at de i år har en del nye ledere med, som enten på klub- eller på DFfR-niveau er nye i lederrollen. Men så er der tid til, at lederene kan dele ud af deres erfaringer og lære fra sig. På Outriggerskolen sover ledere og deltagere i telte.

En typisk dag på lejren byder på roning flere gange dagligt, i de forskellige bådtyper, der er til rådighed på lejren. Deltagerne har mulighed for at ro i singlesculler, dobbeltsculler og dobbeltfirer. Bådene er lånt i Haderslev Roklub og  Deutcher Ruderverein Hadersleben (DRH) og lejren har base i DRH – det sender et godt signal, at de to klubber kan samarbejde om at være værter for årets Outriggerskole. Flere aviser har også været forbi for, at skrive artikler om årets lejr.

God stemning og godt humør 

I Haderslev er der god stemning og glade ungdomsroere og ledere. De mødes for, at dyrke deres fælles interesse – roning i outrigger. Lederne er med, for at lære fra sig, og ungdomsroerene er med for at blive bedre. Alle har taget turen til Haderslev for at få en god uge, nye ro kammerater, fede oplevelser og måske lære et enkelt nyt trick eller to.

På DFfRs sommerlejre, er det tradition at lave en anderledes aktivitet en af dagene på lejren. Da vejret var gråt, blæsende og kedeligt mandag aften besluttede lederne at lægge aktiviteten der. Så mandag aften stod den på bowling og softice spisning.

Vejret har de sidste par dage drillet roerne lidt. Det har regnet og blæst en del i det sønderjyske, men der er opklaring i sigte. Ifølge vejrudsigten skulle der både onsdag og torsdag være godt ro-vand i Haderslev, og dermed give grundlag for et par dage med massere af kilometer i bådene for alle roerne.

Der er god stemning og glade roere på årets lejr, og skulle man befinde sig i nærheden af lejeren i Haderslev, er man velkommen til at kigge forbi – specielt hvis man har kage med.

Sponsorer

Vi har i år fået sponsoreret:

T-shirts med tryk til alle fra Davidsen.dk

Drikke dunke fra sport24.dk

Pølser fra Slagter Lampe Haderslev

Frugtkasse fra Kvickly Haderslev

Et par stemningsbilleder fra Outriggerskolen