wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Onsdag begynder dette års Junior VM i Plovdiv, efter to år uden verdensmesterskaber for U19 roerne

Af Bianca Toftebjerg | Billeder: Den danske U-landsholdslejr

Mandag formiddag rejste 12 danske roere til Plovdiv i Bulgarien, hvor Junior VM starter onsdag formiddag, de juniorroere er med til dette års VM, fordelt over følgende fem bådtyper: JM1X, JW1x, JW2X, JM4- og JM4X, hvem der sidder i hvilke både, kan du se længere nede.

Ved mesterskaberne i Bulgarien er Danmark én, af i alt 43 nationer der deltager og tæt på 600 roere er til start ved mesterskaberne.

Fordi Junior Verdensmesterskaberne i 2020, ikke blev afholdt, så er det i år endnu sværere at spå om, hvem der kommer til at ro stærkt, for vi har ikke set større internationale konkurrencer på juniorsiden, siden 2019.

En anden udfordring som de danske juniorroere skal tackle, er varmen i Plovdiv. På nuværende tidspunkt lover vejrudsigten for de kommende fem dage, høj sol, stort set ingen vind og et sted mellem 33 og 37 grader.

Tirsdag eftermiddag har der været lodtrækning, og herunder kan du se hvilke roere der sidder på de fem danske både, samt hvornår de skal i aktion første gang ved mesterskaberne.

Roerne er allerede i fuld gang med de sidste forberedelser, her er det JW1x og JM4x der er ude og prøve vand

Hvem sidder på hvilke både?

Onsdag skal de fire første danske både i aktion i indledende:

JM4x med William Kjærgaard (Næstved), Johannes Stensborg Jakobsen (KR), Leander Kaliszan (Roskilde Roklub) og Joshua Mingo (Sorø)ror indledende kl. 08.48 (dansk tid)

JW2x med Laetitia Panero-Bommer (Hadsund) & Stine Højager Nielsen (Holstebro) ror indledende kl. 09.36 (dansk tid)

JM1x med August Wisholm (Hadsund) ror indledende kl. 10.00 (dansk tid)

JW1x med Clara Hornnæss (KVIK) ror indledende kl. 10.42 (dansk tid)

Torsdag gælder det så indledende løb for den sidste danske båd:

JM4- med Elias Ellehammer (Bagsværd) og de tre Holstebro drenge Christian Søndergaard, Tobias Kramer Bosnes og Simon Mikkelsen ror indledende kl. 09.06 (dansk tid)

Du kan følge mesterskaberne her på roning.dk, på Facebook og på DFfRs Instagram. Du vil kunne følge alle løb på livetracker via worldrowing.com, der vil derudover være livestream lørdag og søndag, som vil kunne findes på worldrowing.com og på roning.dk.

Her er det JM1x og JM4- der er ude og prøve vand