wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
I perioden op til EM, der begynder den 9.oktober får trænerne mulighed for at fortælle om optakten til EM for de individuelle både, i denne omgang W2- og W4-

Af Pressechef Svend Bertil Frandsen

(W2-, Nina Hollensen og Trien Dahl Pedersen)
Mads Haubro:
“Når de finder rytmen i båden, så er de hurtige, men der er stor variation i deres præstationer. Deres top-niveau er faktisk ret højt, og hvis de vil kunne holde det, så vil det se meget positivt ud. Deres top-niveau ligger formentlig lige på grænsen til at de vil kunne kvalificere båden til OL. De prøver virkelig at gøre alt for at ramme det top-niveau, som er et stykke fra deres bund-niveau, som er noget langsommere. Generelt synes jeg, at alle pigerne i toer-gruppen har udviklet sig meget på forskellige tidspunkter. Nina og Trine blev sat sammen i båden sidste år og har roet sammen ind til nu og jeg synes at de er blevet klart hurtigere end sidste år, når de ror godt. Så udfordringen for dem bliver at finde top-niveauet frem og hvis de formår, at finde det, så tror jeg på et godt resultat til EM.

(W4-, Christina Juhl Johansen, Lærke Berg Rasmussen, Ida Gørtz Jacobsen og Frida Sanggaard Nielsen)
“Det har været en voldsom hård sæson for pigerne i damefireren forstået på den måde at de ikke har haft den fart, som de havde sidste år. Det kan jo skyldes flere ting. Det er klart, at de har været meget påvirket af Corona-perioden, som indledningsvis gjorde det vanskeligt at træne ordentligt. Og desuden har de heller ikke haft internationale regattaer at se frem til. De har haft svært ved at ramme hinandens rytme, hvilket til dels er min skyld fordi jeg har ønsket at ændre nogle ting på hver af roerne, så de egentlig indledningsvis ville sidde dårligere sammen i en overgangsperiode. Men det var også noget, der var nødvendigt for at vi kan løfte dem ekstra hen imod OL.”

“Det har været frustrerende i nogle måneder, men den sidste periode, en måneds tid har vi arbejdet rigtig hårdt på at få dem til at sidde sammen og gøre det samme i båden sådan så at vi optimerer farten i båden og accepterer, at den enkelte roer ikke lige pt. sidder optimalt. Så vi håber at vi i den sidste måned har formået at få en højere fart i båden end vi har haft tidligere på året.”