wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Nu har du mulighed for at indstille en klub, en træner eller en ung kaproer

Nu er rosæsonen 2022 ved at være overstået, og derfor er det snart tid til at vi igen skal samles og fejre det år der er gået.

I år byder DFfR, sammen med Holstebro Roklub, velkommen til Award Night 2022 i TV Midtvests lokaler, der ligger tæt på roklubben ved Vandkraftssøen i Holstebro.

Festlighederne kommer i år til at foregå lørdag d. 19. november og med æresgæst i form af forbundets protektor H.K.H. Prinsesse Benedikte, som udover at deltage, også vil uddele to af aftenens priser.

Indstil en klub, en træner eller en ung roer

Men for at vi har nogle priser at uddele, så har vi brug for at få indstillinger fra roDanmark, i de efterhånden kendte, tre kategorier. Derfor har du fra nu og frem til d. 21. oktober, mulighed for at indstille i en, eller flere af de nedenstående kategorier. Igen i år, så åbner vi for alle tre indstillingsformularer på samme tid, og formularerne lukker også på samme tid i år.

Vil du indstille et klubinitiativ, så kan du gøre det her

Vil du indstille en træner til Årets Træner 2022, så kan du gøre det her

Vil du indstille en ung roer til Årets Unge Kaproer 2022, så kan du gøre det her

 

Alle tre indstillingsformularer er åbne fra nu og frem til d. 21. oktober, så det er bare med at komme til tasterne. Du kan indstille lige så mange forskellige klubber, trænere eller roere som du har lyst til, og du må selvfølgelig også indstille i flere kategorier.

Ved arrangementet skal der også uddeles pokal og præmier til vinderne af årets Motionsturnering, som er administreret af roinfo.dk.

Vil du med til arrangementet, kan du finde tilmeldingslink her på siden. På tilmeldingssiden har du også mulighed for, at tilkendegive, hvis du er interesseret i at få et tilbud om fælles bustransport til og fra Award Night 2022.

Gaverne der uddeles til Award Night 2022 sponsoreres bl.a. af: