wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Thomas Ebert, der er dobbelt OL-guldvinder, er indstillet til den prestigefyldte Thomas Keller Medal

Af DRC Pressechef Svend Bertil Frandsen

Den dobbelte OL-guldvinder Thomas Ebert er blevet nomineret til rosportens fornemste hæder, Thomas Keller Medal.

Thomas Keller Medal uddeles årligt til en roer, som har indstillet karrieren. Medaljen er af 18 karat guld. Thomas Ebert er en af fem nominerede til prisen.

De andre nominerede er:  Erin Cafaro (USA), Greg Earle (GBR), Caryn Davies (USA) og Caroline Meyer/Georgina Evers/Swindell (NZE).

Thomas Ebert, der i dag arbejder som ingeniør, var fra 1997 til 2008 en fast del af Guldfireren, hvor han vandt ikke færre end fem VM-guldmedaljer samt to OL-guld- og en bronzemedalje.

Skulle Ebert vinde prisen, vil det være anden gang, at en dansker får tildelt hæderen eftersom Eskild Ebbesen vandt medaljen i 2013.

“Jeg er meget beæret over at blive nomineret. Det er et stort skulderklap at få den opmærksomhed, der følger med. Thomas Keller prisen er noget, som man gør sig fortjent til og det at blive nomineret til den er den ultimative måde, at runde sin sportskarriere af på. Da Eskild fik den var det helt fortjent, og jeg håber naturligvis på, at jeg kan følge i hans fodspor.”, siger Thomas Ebert.

Vinderen offentliggøres den 20.maj og få overrakt prisen i forbindelse med World Cup stævnet i Luzern (SUI).