wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Ny special-pude skal hjælpe de danske landsholdroere med at restituere bedre

Af DRC Pressechef, Svend Bertil Frandsen

For et år siden kunne vi fortælle historien om at landsholdet kommer ”sovende til succes” eftersom størstedelen af landsholdroerne havde indledt et projekt med Team Danmark, hvor man via målingsudstyr forsøgte, at optimere atleternes søvnrytme for derigennem, at skabe grundlaget for større fysisk overskud og bedre træningspas.
I forlængelse af det projekt har landsholdet nu indgået et samarbejde med firmaet Hein Care, der varetager salg og distribution af en speciel pude, der er fremstillet af Save My Face, et firma med rødder i Californien. Puden, der placeres oven på en almindelig hovedpude,  skal hjælpe roerne med at forbedre åndedrættet og dermed øge iltningen og restituering af kroppen samtidig med, at den letter ømhed og smerter i nakke, skuldre og ryg. Og har man udviklet panderynker af ren bekymring for sæsonens forestående udfordringer er puden også et rent vidundermiddel, da den angiveligt skulle modvirke rynker (pga. pudens udskæringer).

Forsøget, og det efterfølgende samarbejde med de nye puder til roerne, er kommet i stand, da Dorte Hein, ejer af Hein Care, kontaktede landsholdet. ”Da jeg hørte om søvn-projektet mellem landsholdet og Team Danmark, syntes jeg, at det var naturligt, at tage kontakt til DFfR eftersom jeg havde et produkt, der netop kunne hjælpe med bedre søvn, større overskud, en god støtte på rejser og mange andre ting”, siger Dorte Hein.

Ekstra komfort
Blandt andet fortæller Lisbet Falch Jakobsen og Nina Hollensen, der har haft puden med i landsholdets træningslejr i Aviz, at de har været meget begejstrede for puden: ”Vi synes den er god fordi man stadig kan få luft til ansigtet, så man ikke på en måde bliver ”begravet i puden”. Nogen gange har man også hånden under hovedet, når man sover, men det behøver man heller ikke mere. Den er selvfølgelig meget anderledes i forhold til en almindelig pude, men vi synes, at man vænner sig til den meget hurtigt”, siger pigerne fra dobbeltsculleren.

Også Jacob Barsøe fra den danske letvægtsfirer har taget puden til sig. ”Vi er vant til at rejse meget, og der kan være stor forskel på, hvordan puderne er på hoteller. Her har man mulighed for altid, at skulle sove med den samme pude, og det er da helt sikkert med til at give en bedre søvn. Samtidig synes, jeg at det er smart, at den kan foldes på mange forskellige måder, og når man f.eks skal sidde i flyveren på en lang tur, giver den en god støtte til lænden”, fortæller Jacob Barsøe.

Og med den ekstra komfort, som puden give, er der sikkert mange landsholdsroere, der drømmer mange søde OL-drømme, når de lægger sig på langs efter en lang, hård træningsdag.