wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Torsdag og fredag er der blevet afholdt finale i Dansk Forening for Rosports skoleroningskonkurrence Danmarks Stærkeste Klasse. Og sikke en fest!

Torsdag var 360 elever fra ikke mindre end seksten 6. klasser samlet for at dyste om titlen som Danmarks Stærkeste Klasse 2017. Fredag var 330 elever fra seksten 7. klasser samlet i dysten om at blive Danmarks Stærkeste Klasse 2017. Og der blev kamp til stregen i både 6. klassernes og 7. klassernes finale.

Klasserne havde kvalificeret sig til stævnet ved at have roet de hurtigste tider eller ved at have vundet et lokalt Skole OL ro-stævne. Og det var til at mærke på eleverne og de engagerede lærere der var med. Der var blevet svedt, trænet og aftalt taktik forud for dette års finale, så eleverne mødte forberedte og forventningsfulde op. Stemningen var euforisk og opbakningen fra klassekammeraterne var helt i top. Der blev heppet og hujet hele vejen igennem konkurrencen.

Efter udtagelsen til finalestævnerne har flere klasser i samarbejde med deres lokale roklub finpudset skiftene i romaskinen og taktikken for de 4000m som klassen skulle ro samlet. Flere skolelærere har meldt tilbage om det enorme engagement roklubberne har lagt i deres samarbejde med skolen og stor ros lyder fra lærerne til de mange klubber som har engageret sig og bakket op om de mange klasser.

Efter de indledende heats blev de hurtigste 8 klasser samlet i A Finalen, hvor den endelige dyst om titlen som Danmarks Stærkeste Klasse skulle stå.

For 6. klasserne blev det elever fra

Anna Trolles Skole, Middelfart

Nybøl Skole, Sønderborg

Bremdal Skole, Struer

Ulfborg Skole, Holstebro

Rolf Krake Skole, Holstebro

Hvidebækskolen, Kalundborg

Niels Steensens Gymnasium, Østerbro

Vemmedrupskolen, Køge

Som skulle ro de 4000m i romaskinen hurtigst for at løbe af med titlen som Danmarks Stærkeste Klasse 2017.

 

Der blev kamp til stregen og det var tydeligt at såvel elever, lærere og supportere fra roklubberne kæmpede for at blive konkurrencens stærkeste. Konkurrencen blev tæt og særligt eleverne fra Bremdal, Ulfborg og Anna Trolles skoler lå side om side stort set hele vejen gennem de 4000m. Det blev dog 6.a fra Bremdal Skole der løb med sejren, stærkt efterfulgt af Ulfborg Skole, som løb med 2. pladsen og Anna Trolles Skole som fik 3. pladsen.

Finalerne endte således:

A Finalen:

  1. 6.a Bremdal Skole 14:01.1
  2. 6.a Ulfborg Skole 14:12.5
  3. 6.kl. Anna Trolles Skole 14:13.0
  4. 6.d Niels Steensens Gymnasium 14:50.3
  5. 6.b Vemmedrupskolen 14:57.8
  6. 6.a Hvidebækskolen 15:03.7
  7. 6.a Rolf Krake Skolen 15:09.1
  8. 6.kl. Nybøl Skole 15:17.6

B Finalen

  1. 6.y Aura Skolen 15:17.6
  2. 6.a Østre Skole 15:21.4
  3. 6.b Mejrup Skole 15:27.6
  4. 6.a Vemmedrupskolen 15:35.2
  5. 6.b Alkjærskolen 15:39.2
  6. 6.c Stengård Skole 15:41.2
  7. 6.b Lillebæltskolen 15:54.9
  8. 6.a Hadsund Skole 16:10.2

”Det har givet os et kæmpe stort sammenhold i klassen at være med til det her. Eleverne ved godt at det er hele holdet der bærer det. Det er ikke kun 3 elever der gør det, det er alle i klassen. Det er Poul fra roklubben i Struer der har gjort det muligt og lånt os romaskiner som vi har haft ude på skolen.” fortæller Preben fra Bremdal Skole.

 

A Finalen for 7. klasserne fredag blev med deltagelse af eleverne fra

Thyregod Skole, Vejle

Hadsund skole, Hadsund

Ulkebøl Skole, Sønderborg

Skelbæk Friskole, Stevns

Gladsaxe Privatskole, Gladsaxe

Hvidebækskolen, Kalundborg

Vemmedrupskolen, Køge

Hotherskolen, Stevns

De var i topform og klar til at skulle ro de 4000m i romaskinen hurtigst muligt. Titlen som Danmarks Stærkeste Klasse og medaljerne om halsen var på spil!

Også blandt finalisterne i 7. klasses konkurrencen blev der kamp til stregen og det var tydeligt at såvel elever, lærere og supportere fra roklubberne var indstillet på at løbe med sejren. Konkurrencen blev tæt og der var fuldstændig dødt løb mellem de tre bedst seatede klasser fra Ulkebøl, Hvidebæk og Skelbæk, som lå side om side stort set under hele konkurrencen. Det blev dog 7.a fra Hvidebækskolen der løb med sejren. Klassen er også indehavere af titlen som Danmarks Stærkeste Klasse 2016 for 6. klasse! De blev stærkt efterfulgt af 7.c fra Ulkebøl Skole, som løb med en flot 2. plads. På 3. pladsen om 7.a fra Skelbæk Friskole. Fantastisk spændende finale!

Det samlede resultat for 7. klassernes finaler blev:

A Finalen:

  1. 7.a Hvidebækskolen 13:01.4
  2. 7.c fra Ulkebøl Skole 13:03.7
  3. 7.a fra Skelbæk Friskole 13:15.1
  4. 7.b fra Hotherskolen 13:25.3
  5. 7.a fra Hadsund Skole 13:55.5
  6. 7.b fra Vemmedrupskolen 13:57.9
  7. 7.kl. fra Gladsaxe Privatskole 14:08.6
  8. 7.a fra Thyregod skole 14:09.3

B Finalen

  1. 7.a fra Vemmedrupskolen 13:54.8
  2. 7.a fra Hotherskolen 14:02.5
  3. 7.b fra Hadsund Skole 14:05.7
  4. 7.b fra Langhøj Skolen 14:35.3
  5. 7.kl. fra Stevns Friskole 14:36.1
  6. 7.b fra Virum Skole 14:43.4
  7. 7.b fra Thyregod Skole 14:53.6
  8. 7.a Anna Trolles Skole 14:54.2

Elever og lærere fra de i alt 32 deltagende 6. og 7. klasser samt supportere fra Hadsund Roklub, Holstebro Roklub, Struer Roklub, Kalundborg Roklub, Roklubben Skjold og Strib Ro- og Kajakklub kan være meget stolte over de flotte resultater som blev præsteret til finalen i Danmarks Stærkeste Klasse 2017. Mange timers træning i romaskinerne blev forløst på disse to dage og hold op et imponerende engagement!

Vi takker for et fantastisk skoleår med knap 3.000 deltagende elever i Danmarks Stærkeste Klasse og ikke mindst for to begivenhedsrige og hæsblæsende dage til Skole OL finalestævnet i Aarhus. Tak for kampen og super godt roet!

/RoBattle

 

  • Kontakt:
    Louise Holm
    Projektmedarbejder
    Tlf.: 28724816