wave Created with Sketch.
Se alle aktiviteter
Følg vores 14 roere i aktion ved dette års Europamesterskaber, der afvikles i Varese, ITA
Live afsluttet
02. Aug 2026 kl. 14:32
Bronze til Danmark i Mix8+

Som et fantastisk punktum for dette års EM, sætter Mix8+ med Amalie Thorsen, Clara Hornnæss (begge KVIK), Karen Mortensen (DSR), Frida Werner Foldager (Roskilde), Aksel Dybdahl Poulsen (KR), Magnus Valbirk, Christian Søndergaard (begge Holstebro), Nikolaj Kragh Simonsen (Bagsværd) og cox Sophie Østergaard sig på bronzemedaljen i A-finalen og vinder Danmarks første medalje i en mix-bådtype.

02. Aug 2026 kl. 12:15
Frida vinder B-finalen

I W1x B-finalen sætter Frida Sanggaard (Bagsværd) sig på føringen allerede tidligt i løbet, på trods af de blæsende omstændigheder på den italienske sø. Hun holder sin føring hele vejen til målstregen og vinder B-finalen. Med det slutter hun sin første internationale optræden i år, med en overall 7. plads ved EM.

02. Aug 2026 kl. 10:53
Nye løbstider for Frida og Mix8+

Uvejret i Varese har sat en midlertidig stopper for afviklingen af løb ved EM.

World Rowing har offentliggjort nye løbstider. Således:

W1x med Frida Sanggaard (Bagsværd) ror B-finale kl. 12.05
Mix8+ med Amalie Thorsen, Clara Hornnæss (begge KVIK), Karen Mortensen (DSR), Frida Werner Foldager (Roskilde), Aksel Dybdahl Poulsen (KR), Magnus Valbirk, Christian Søndergaard (begge Holstebro), Nikolaj Kragh Simonsen (Bagsværd) og cox Sophie Østergaard ror A-finale kl. 14.20.

Mix2x B-finalen, hvor Anna Brandt Nielsen (DSR) og Joakim Viberg (Holstebro) skulle være til start, er aflyst.

02. Aug 2026 kl. 09:32
Søndagens program er udsat

Der er tordenvejr i Varese, så pt. er søndagens program udsat.

Vi afventer yderligere opdateringer om en ny tidsplan.

02. Aug 2026 kl. 08:49
Dansk debut i mix-klasserne

Her til morgen har vi fået debut i mix-klasserne, Mix2x med Anna Brandt Nielsen (DSR) og Joakim Viberg (Holstebro) gjorde sig vores første erfaringer med mix-løb i det indledende løb, hvor de slutter på 4. pladsen. De to ror en tid, som sender dem videre i B-finalen kl. 10.50, her skal de ro mod ARM om placeringer 7 og 8 i klassen.

01. Aug 2026 kl. 12:19
Søndagens tidsplan

Vi er slet ikke færdige med roning i det italienske, selvom fire ud af vores fem både i de klassiske klasser er færdige i dag.

I morgen venter der selvfølgelig en B-finale i W1x, men også to spændende mix-løb, hvor vi som nation har debut.
Tidsplanen er klar, den kan du se her:

Mix2x med Anna Brandt Nielsen (DSR) og Joakim Viberg (Holstebro)
Møder kl. 08.35: UKR | GER | NED
Progression: 1-2 → A-finale, 2HT → A-finale, 3HT-… → B-finale

W1x med Frida Sanggaard (Bagsværd)
Møder kl. 09.45: SLO | CZE | GER | ROU | ITA
Om placeringer: 7-12

Mix8+ med Amalie Thorsen, Clara Hornnæss (begge KVIK), Karen Mortensen (DSR), Frida Werner Foldager (Roskilde), Aksel Dybdahl Poulsen (KR), Magnus Valbirk, Christian Søndergaard (begge Holstebro), Nikolaj Kragh Simonsen (Bagsværd) og cox Sophie Østergaard
Møder kl. 13.40: GER | ITA | ROU
Om placeringer: 1-4

01. Aug 2026 kl. 12:18
Karen, Amalie, Frida og Clara bliver nr. 6 i A-finalen

I W4- A-finalen ror Karen Mortensen (DSR), Amalie Thorsen (KVIK), Frida Werner Foldager (Roskilde) og Clara Hornnæss (KVIK) sig ind på en 6. plads, som også bliver deres overall placering ved mesterskaberne i Varese.

01. Aug 2026 kl. 10:18
Frida bliver nr. 4

I W1x semifinalen ror Frida Sanggaard (Bagsværd) sig ind på 4. pladsen og er dermed videre til morgendagens B-finale.

01. Aug 2026 kl. 09:53
Aksel, Magnus, Christian og Nikolaj vinder B-finalen

I dagens 2. B-finale med dansk deltagelse ror M4- med Aksel Dybdahl Poulsen (KR), Magnus Valbirk, Christian Søndergaard (begge Holstebro) og Nikolaj Kragh Simonsen (Bagsværd) en sejr hjem i en tæt, tæt, tæt B-finale, hvor de vinder med 0.00,04 sek. over Polen, der ellers havde føringen hele vejen.

01. Aug 2026 kl. 09:41
Elisabeth og Anna ror en 3. plads hjem

I B-finalen ror W2x med Elisabeth Kaalund Keller og Anna Brandt Nielsen (begge DSR) sig ind på 3. pladsen og sikrer dermed en overall 9. plads ved mesterskaberne.

01. Aug 2026 kl. 09:28
Mathias og Joakim bliver nr. 3

I M2x C-finalen ror Mathias Larsen (Bagsværd) og Joakim Viberg (Holstebro) sig ind på 3. pladsen, hvilket placerer de to som overall nr. 15 ved mesterskaberne i Italien.

31. Jul 2026 kl. 11:50
Lørdagens tidsplan

Med det, fik vi 1. dagen i bogen i Varese. I morgen venter der for nogle semifinaler, for andre finaler. Det fulde tidsoverblik kommer til dig herunder. I morgen vil du kunne følge A-finaler på livestream, den finder du her.

C-finale:
M2x med Mathias Larsen (Bagsværd) og Joakim Viberg (Holstebro)
Møder kl. 09.15: BUL | SWE | UKR | NOR
Om placeringer: 13-17

B-finaler:

W2x med Elisabeth Kaalund Keller og Anna Brandt Nielsen (begge DSR)
Møder kl. 09.25: BUL | SWE | UKR | NOR
Om placeringer: 7-12

M4- med Aksel Dybdahl Poulsen (KR), Magnus Valbirk, Christian Søndergaard (begge Holstebro) og Nikolaj Kragh Simonsen (Bagsværd)
Møder kl. 09.45: CZE | POL
Om placeringer: 7-12

Semifinale:
W1x med Frida Sanggaard (Bagsværd)

Møder kl. 10.05: CZE | LTU | BEL | GBR | SLO
Progression: 1-3 → A-finale, 4-… → B-finale

A-finale:

W4- med Karen Mortensen (DSR), Amalie Thorsen (KVIK), Frida Werner Foldager (Roskilde) og Clara Hornnæss (KVIK)
Møder kl. 12.03: GER | GBR | ROU | AIN | ITA
Om placeringer: 1-6

31. Jul 2026 kl. 11:43
Aksel, Magnus, Christian og Nikolaj bliver nr. 4 i heat

M4- med Aksel Dybdahl Poulsen (KR), Magnus Valbirk, Christian Søndergaard (begge Holstebro) og Nikolaj Kragh Simonsen (Bagsværd) er sidste, danske båd i aktion i dag. De fire herrer ror sig ind  på 4. pladsen i deres indledende løb. De ror en tid, som sender dem videre i morgendagens B-finale. Den ror de kl. 09.45 og møder: CZE | POL

31. Jul 2026 kl. 11:35
Karen, Amalie, Frida og Clara er videre til A-finalen

Der var eliminering fra konkurrencen på spil i W4- indledende, da der er 7 både til start i Varese. Så det gjaldt ikke kun om at klokke en god tid, men også om ikke at klokke den langsomste. W4- med Karen Mortensen (DSR), Amalie Thorsen (KVIK), Frida Werner Foldager (Roskilde) og Clara Hornnæss (KVIK) ror sig ind på 3. pladsen i deres indledende. Med 4. hurtigste tid overall. Dermed er de fire damer videre til morgendagens A-finale. De ror kl. 12.03 og møder: GER | GBR | ROU | AIN | ITA

31. Jul 2026 kl. 11:20
Elisabeth og Anna bliver nr. 5 i heat

W2x med Elisabeth Kaalund Keller og Anna Brandt Nielsen (begge DSR) ror sig ind på 5. pladsen i deres indledende heat, som også er deres første deltagelse i et World Rowing-mesterskab. De to damer ror en tid, som sender dem videre i morgendagens B-finale. Her møder de kl. 09.25: UKR | ITA | AUT

31. Jul 2026 kl. 10:15
Frida bliver nr. 3 i heat

I sin internationale debut for sæsonen 2026, ror Frida Sanggaard (Bagsværd) sig ind på 3. pladsen i det indledende heat i W1x. Hun ror en tid, som sender hende videre til morgendagens A/B-semifinale 10.05 hvor hun skal møde: CZE | LTU | BEL | GBR | SLO

31. Jul 2026 kl. 10:07
Mathias og Joakim bliver nr. 5 i heat

M2x med Mathias Larsen (Bagsværd) og Joakim Viberg (Holstebro) ror sig ind på 5. pladsen i deres indledende heat, hvor de havde fornøjelsen af ikke kun Sinkovic-brødrene, men også de belgiske vindere fra Lucerne. De to danske herrer ror en tid, som sender dem videre i morgendagens C-finale, som de skal ro kl. 09.15. Her møder de: BUL | SWE | UKR | NOR

30. Jul 2026 kl. 16:24
Fredagens tidsplan

Her til eftermiddag har der været lodtrækning i Varese, så vi kender nu starttiderne for morgendagens indledende løb. Bemærk at mix-løbene først afvikles søndag, hvorfor disse starttider endnu ikke er offentliggjort.

M2x med Mathias Larsen (Bagsværd) og Joakim Viberg (Holstebro)
Møder kl. 09.56: POL | CRO | BEL | SWE
Progression: 1-2 → A/B-semifinale, 6HT* → A/B-semifinale, 7HT-… → C-finale

W1x med Frida Sanggaard (Bagsværd)
Møder kl. 10.07: BEL | CZE | ROU | ARM
Progression: 1-2 → A/B-semifinale, 6HT* → A/B-semifinale, 7HT-… → C-finale

W2x med Elisabeth Kaalund Keller og Anna Brandt Nielsen (begge DSR)
Møder kl. 11.10: GER | UKR | GRE | AUT
Progression: 1-2 → A-finale, 2HT* → A-finale, 3HT-… → B-finale

W4- med Karen Mortensen (DSR), Amalie Thorsen (KVIK), Frida Werner Foldager (Roskilde) og Clara Hornnæss (KVIK)
Møder kl. 11.21: GBR | GER
Progression: 1-2 → A-finale, 2HT* → A-finale, 3HT→ Elimineret*
*da der er 7 både til start, elimineres langsomste hold, da der ikke afvikles en B-finale med kun 1 båd.

M4- med Aksel Dybdahl Poulsen (KR), Magnus Valbirk, Christian Søndergaard (begge Holstebro) og Nikolaj Kragh Simonsen (Bagsværd)
Møder kl. 11.32: GBR | LTU | UKR
Progression: 1-2 → A-finale, 2HT* → A-finale, 3HT-6HT → B-finale

30. Jul 2026 kl. 10:30
Endnu en EM-optakt

Onsdag landede alle landsholdsroere, trænere og team i Varese. I dag, torsdag, bliver brugt på at falde til og prøve vand, og i morgen skydes mesterskaberne i gang.

I år ligger EM meget tæt på årets højdepunkt – nemlig VM, og derfor er formålet med deltagelse også lidt anderledes end normalt. Det kan du læse mere om her.

30. Jul 2026 kl. 09:00
Velkommen 👋

Landsholdets kalender siger at det er tid til EM, så derfor er vores dygtige roere rejst til Varese i Italien, hvor mesterskaberne afvikles fra fredag til søndag.

Roerne er fordelt som du kan se i grafikken øverst, alle tre hold melder klar til aktion. Fik du ikke læst vores optaktsartikel, så kan du nå det endnu.
Find den her.

Alle ankom til banen onsdag, og har brugt tiden på at falde til, rigge både og prøve vand. Der er VARMT i Varese, så vores roere har også brugt lidt tid på at vænne sig til det.

Mesterskaberne er opbygget således, at vi i eftermiddag omkring kl. 15.00 har lodtrækning. Fredag byder på indledende og eventuelt semifinaler, søndag har vi C-, B- og A-finaler på programmet + enkelte semifinaler. Søndag venter der indledende for Mix-bådene, som er efterfulgt af B- og A-finaler.
Progressionen fra de indledende heats og videre i konkurrencen, er opbygget således: hvert heats to hurtigste både, derudover x-antal hurtigste tider fra alle heats, alt efter antallet af tilmeldinger i bådklassen. Du kan se en tabel over progressionssystemet her. Vil du hellere have en videoforklaring, så kan du finde sådan én, på Instagram hos WorldRowing.

Gennem mesterskaberne vil du kunne følge roerne her, samt på Facebook og Instagram. Det vil være muligt at følge alle løb på livetracker og med kommentering (engelsk), fra fredag eftermiddag og frem, er det muligt at følge med på livestream.