
Følg vores 12 roere i aktion på Aidu Rowing Course i Estland
Live afsluttet
Lynhurtig søndag i bogen
500m er en hurtig distance, og derfor er det også allerede overstået med løb for i dag, ved årets Baltic Cup.
JW1x med Marie Lie Schmidt (Lyngby) ror en 6. plads hjem i dagens A-finale og dette bliver også hendes overall placering på 2. dagen.
JM1x med Mikkel Madsen (Holstebro) tager en 3. plads i B-finalen og slutter overordnet som nr. 9.
JW2x med Elisabeth Stobbe (KR) og Rose Aagaard-Jensen (Bagsværd) ror sig ind på 6. pladsen i deres A-finale og placerer sig således også her, overall.
JW2- med Katerina Kirkegaard (Holstebro) og Dicte Fyhn (Jels) napper også en overall placering som nr. 6, med deres 5. plads i A-finalen.
JM2- med Frederik Amby Jensen (Odder) og Jeppe Bredvig Emtkjær (Holstebro) her er det også en 6. plads der bliver resultatet i A-finalen og samtidig det overall resultat.
JM4x med Johan Raft (Lyngby), Johan Willeberg-Nielsen (KR), Gustav Bach Sørensen (Lyngby) og August Antonsen (Roskilde) lukker årets Baltic Cup med en sejr i A-finalen og dermed også en guldmedalje.
Sølv til JW1x på Baltic Cup førstedagen
Vi er nu igennem alle seks finaler på den estiske robane og dermed har vi 2000m-distancen ved Baltic Cup i hus.
JW1x med Marie Lie Schmidt (Lyngby) sikrede dagens eneste medalje, idet hun satte sig på 2. pladsen over målstregen og dermed indkasserede en flot sølvmedalje.
JM1x med Mikkel Madsen (Holstebro) vandt B-finalen og bliver dermed overall nr. 7 her på førstedagen.
JW2x med Elisabeth Stobbe (KR) og Rose Aagaard-Jensen (Bagsværd) tager en 5. plads i A-finalen som også bliver pigernes overall placering på 1. dagen.
JW2- med Katerina Kirkegaard (Holstebro) og Dicte Fyhn (Jels) indkasserer også en 5. plads i A-finalen og som i JW2x er det også deres overall placering for dagen.
JM2- med Frederik Amby Jensen (Odder) og Jeppe Bredvig Emtkjær (Holstebro) i A-finalen tager de to en 7. plads som også er den overordnede placering for dem.
JM4x med Johan Raft (Lyngby), Johan Willeberg-Nielsen (KR), Gustav Bach Sørensen (Lyngby) og August Antonsen (Roskilde) napper en sejr i B-finalen, som giver dem en overall placering for dagen, som nr. 7.
Morgenens indledende er i hus
I Estland er vi nu igennem morgenens indledende løb. Som har kastet fire A-finaler og to B-finaler af sig.
Disse skal roes i eftermiddag og er planlagt som følger:
JW1x med Marie Lie Schmidt (Lyngby) ror A-finale kl. 14.10 DK-tid
JM1x med Mikkel Madsen (Holstebro) ror B-finale kl. 14.20 DK-tid
JW2- med Katerina Kirkegaard (Holstebro) og Dicte Fyhn (Jels) ror A-finale kl. 14.40 DK-tid
JM2- med Frederik Amby Jensen (Odder) og Jeppe Bredvig Emtkjær (Holstebro) ror A-finale kl. 14.50 DK-tid
JW2x med Elisabeth Stobbe (KR) og Rose Aagaard-Jensen (Bagsværd) ror A-finale kl. 15.10 DK-tid
JM4x med Johan Raft (Lyngby), Johan Willeberg-Nielsen (KR), Gustav Bach Sørensen (Lyngby) og
August Antonsen (Roskilde) ror B-finale kl. 16.25 DK-tid
Se med på livestream
Om lidt tager vi hul på årets Baltic Cup. Her starter vi dagen med indledende på 2000m. I eftermiddag venter finalerne.
Du kan følge herlighederne på livestream, som du finder her.
Husk at Estland er en time foran os i Danmark, så du skal trække en time fra starttiderne der fremgår på streamen.
Velkommen 👋
Weekenden nærmer sig med hastige skridt og det betyder at vi snart kan tage hul på årets Baltic Cup, som i år foregår i Estland på Aidu Rowing Course.
I år stiller vi til start med seks både og i alt 12 roere, fordelt som på grafikken ovenover. Mesterskaberne er opbygget således, at roerne lørdag ror 2000m mens de om søndagen ror den korte distance på 500m. Roerne samler point sammen gennem hele regattaen og når regattaen er slut bliver der også delt pokaler ud til de tre lande der har fået flest points.
-
Kontakt:Bianca ToftebjergKommunikations- og SoMe-ansvarligTlf.: +45 26 21 02 47Mail: [email protected]Ungdomslandsholdene i roningFølg med på Facebook