Kurset afholdes i Aarhus på Brabrand Rostadion
På klubtrænerens modul A beskæftiger vi os primært med rotaget og robevægelsen. Vi finder sammen ud af hvordan det „optimale“ rotag bør se ud og hvilke ergonomiske og fysiologiske forhold der spiller ind.
Derefter prøver vi at finde de begrænsninger, som bådens opbygning, roerens påvirkning på båden, samt roerens egen krop kan sætte.
I den praktiske del af kurset gennemgås kursisternes eget rotag.
Vi analyserer rotaget og prøver at forbedre det hen mod det optimale rotag. Supplerende til roteknikken gennemgås løfte- og bæreteknik.
På Modul A undervises i følgende emner:
- Roteori – analyse af rotag og robevægelsen
- Robevægelighed
- Materiellets indflydelse på rotaget
- Løfte- og bæreteknik
- Trimning
Efter kurset er du bevidst om, hvordan roning ser ud, når det er bedst, og hvad der skal til for at få det optimale rotag.
-
Undervisningsmateriale og kursusbeskrivelseKlikher
-
KursustilmeldingKlik her
-
Kontakt:Marianne StæhrUdviklingskonsulent – kurser og ungdomTlf.: +45 24 42 28 55Mail: [email protected]