wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Se dagens program for de danske roere. Der kan være lagt op til et brag af en A-finale i W2-

Af DRC Pressechef Svend Bertil Frandsen

Efter Guldfirerens fantastiske finale torsdag, er der lagt op til et nyt dansk højdepunkt, når Anne Dsane Andersen/Hedvig Lærke Berg Rasmussen skal ro A-finale i W2-, mens Fie Udby Erichsen blandt et meget stærkt felt skal forsøge, at nå A-finalen i W1x. Sådan ser programmet ud for danskerne i dag.

Hvis den kvindelige letvægtsdamesculler med Juliane Elander Rasmussen/Anne Lolk og herrernes forsvarende olympiske mestre i herrernes letvægtsdoublesculler Mads Rasmussen og Rasmus Quist har sovet uroligt i nat, så er der ikke noget, at sige til det. Begge både formåede desværre ikke, at gøre sig gældende i gårsdagens semifnale-heats, hvilket var en enorm skuffelse for begge par. Juliane og Anne satte ved World Cuppen i Poznan tidligere på året deres hurtigste tid nogensinde, og der var dermed begrundet håb om, at parret måske ville kunne tage medalje i Rio. Samtidig havde Mads og Rasmus genfundet en del af deres tidligere niveau på træningslejren i Østrig, men begge par trak det korteste strå i deres semifinaler. Derfor står den i dag på B-finale for begge, som skal forsøge, at få sat et fornuftigt punktum for deres deltagelse i Rio. Sådan ser felterne ud for de to par:

LW2x (Juliane Eland Rasmussen/Anne Lolk)
Ayami Oishi/Chiaki Tomita (JPN)
Weronika Deresz/Martyna Mikolajczak (POL)
Ionela-Livia Lehaci/Gianna-Elena Beleaga (ITA)
Devery Karz/Katleen Bertko (USA)
Fini Sturm/Marie Louise Draeger (GER)

B-finalen roes kl. 09.10 lokal tid, 14.10 (dansk tid)

LM2x (Mads Rasmussen/Rasmus Quist)
Bernhard Sieber/Paul Sieber (AUT)
Moritz Moos/Jason Osborne (GER)
Andrea Micheletti/Marcello Miani (ITA)
Will Fletcher/Richard Chambers (GBR)
Man Sun/Chunxin Wang (CHN)

B-finalen roes kl. 09.20 lokal tid, 14.20 (dansk tid)

OL

W1x: Fie Udby Erichsen
Magdalena Loebnig (AUT)
Miroslava Knapkova (CZE)
Genevra Stone (USA)
Jingli Duan (CHN)
Ekaterina Karsten (BLS)

Det er er i sandhed et frygtindgydende felt, som Fie Udby Erichsen skal op i mod i semifinalen i kvindernes singlesculler. Alle har roet hurtigere end Fie i indeværende sæson og også under OL regattaen. Stone slog Fie i indledende heat, Knapkova er forsvarende olympisk mester (fra i finalen i London, hvor Fie fik sølv) mens Fie gennem årene har roet mange tætte løb mod sin gamle østrigske træningsmakker Magdalena Loebnig. Ekaterina Karsten har vundet olympisk guld to gange og VM ikke færre end seks gange mens Jingli Duan som sit bedste resultat i denne sæson har en fjerdeplads fra World Cup stævnet i Luzern.

Semfinalen roes kl. 10.20 lokal tid, 15.20 (dansk tid)

OL

W2-: Anne Dsane Andersen/Hedvig Lærke Berg Rasmussen
Anna Boada Peiro/Aina Cid I (ESP)
Genevieve Behrendt/Rebecca Scown (NZE)
Helen Glover/Heather Stanning (GBR)
Kate Christowitz/Lee-Ann Persie (RSA)
Felice Mueller/Grace Luczak (USA)

Anne Dsane Andersen og Hedvig Lærke Berg Rasmussen har i Rio imponeret alt og alle gennem den meget uimponerede facon, som man er gået til opgaven med. Fredag skal formatet så stå sin allerstørste prøve, når de olympiske debutanter skal ro A-finale. Først og fremmest kommer udfordringen fra Englands forsvarende olympiske – og verdensmestre Helen Glover og Heather Stanning, som blot har tabt ét løb siden OL i London for fire år siden. Danskerne får sandsynligvis også hænderne fulde med USA’s Felice Mueller/Grace Luczak, der vandt World Cuppen i Luzern. Kate Christowitz/Lee-Ann Persie fra Sydafrika slog også Anne og Lærke ved World Cuppen i Luzern og endelig bliver Genevieve Behrendt/Rebecca Scown, som danskerne slog i indledende løb, en stor udfordring igen.

A-finalen roes kl. 11.06 lokal tid, 16.06 (dansk tid)

OL