wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
En flot sæson kulminerede lørdag med endnu en bronzemedalje til den danske JM4x

Den danske drengedobbeltfirer med Oscar Munck Aabenhus (KR), Andreas Bork Kristensen (Holstebro), Oscar Østergaard Nielsen og Otto Hesseldahl Kjærulff (begge Bagsværd) viser i A-finalen ved U19 VM 2026, endnu en gang, at de er i stand til at sammensætte et godt løb.

For selvom de fire lå sidst både ved 1000m og ved 1500m, så havde de gemt det der skulle til. I en flot slutspurt og hurtigste 4. 500m rykker de op på 3. pladsen og sætter sig på bronzemedaljen ved U19 VM 2026. Dermed bliver podiet i Plovdiv også en gentagelse af de vi så tidligere på året ved U19 EM, for Tyskland vinder guld og Polen napper endnu engang sølvet.

Kulminationen på en flot sæson

Bronzemedaljen er drengenes 2. i denne sæson, de vandt nemlig også bronze i foråret ved U19 EM. I mellemtiden mellem de to mesterskaber har kvartetten også vundet to guldmedaljer ved Junior Nordiske Mesterskaber, her vandt de både i U19- og U23-klassen.

Lørdagens bronzemedalje i JM4x er den første, danske medalje ved U19 VM siden 2022, hvor JM4- vandt sølv i Varese.