Rønne Roklub
- Forside
- Kerneydelser
- Bredderoning
- Rønne Roklub

Rønne Roklub
Remisevej 16, 3700 Rønne
Tilsynsførende med DFfRs udstationerede både i Rønne Roklub
Carsten Andersen
Tlf.: +45 30 31 41 49
@: [email protected]
Udstationerede både i Rønne Roklub
Mälaren – glasfiberbåd fra 1991/2007, udstyret med kulfiberårer.
Velkommen til Bornholm, Østersøens (ro) perle
Med sine omkring 110 km øen rundt, vil I få afvekslende rovand, som ingen andre steder i Danmark. Fra Rønne og sydover mod Dueodde/Nexø lange hvide sandstrande blandet med rullesten-strækninger. Fra Nexø, nord om Svaneke, forbi Gudhjem og op til Allinge/Sandvig møder I klippekyst og mange steder stejle klipper, der tager pusten fra én. Derefter går turen rundt om Hammerknuden, hvor Hammershus’ ruiner rejser sig og vidner om en svunden tid med krig på øen. Klippekysten fortsætter efter Hammeren helt ned til Hasle på vestsiden, hvorefter de sidste 10 Km tilbage til Rønne igen består af sandstrand og små stenrev.
Det vil være oplagt at tage turen rundt over 3-4 dage, alt efter vejrudsigten og jeres ro- formåen.
Der er små havne omkring hele øen, der egner sig til en pause hvor mad mm kan nydes, samt mulighed for at supplere med røgvarer og andet godt. Fine små, hyggelige spisesteder findes overalt i sommermånederne, især langs kysten og i havnene.
Bornholm’s geografiske udformning gør, at roning vil være muligt i næsten alle vindretninger, dog kan en frisk vind fra nordvest gøre roturen vanskelig.
I vil få en grundig beskrivelse af kysten samt de steder, der kræver særlig opmærksomhed før afgang. F.eks. findes der skydeterræn midt på sydkysten samt et fredet fuglereservat syd for Nexø.
Vi glæder os til at se jer og hjælpe jer med at få en god ro oplevelse, når I vælger at komme til Bornholm.
Der er mulighed for bad, overnatning samt køkkenfaciliteter i klubhuset, pris kr. 55 per person/dag. Pris for leje af båd af Rønne Roklub kr. 55 per sæde/dag.