17. November 2019:
Hvordan får man +35 deltagere til et ronetværksmøde?
- Forside
- Nyheder
- Hvordan får man +35 deltagere til et ronetværksmøde?
Svaret på ovenstående spørgsmål er: man sørger for relevant indhold og gode oplæg.
37 deltagere fra 10 forskellige danske roklubber i Nordjylland, havde i tirsdags fundet vej til Randers Roklub for at deltage i et ronetværksmøde i Nordjysk Ronetværk.
Og det specielle ved det?
Helt kort, så var det indholdet og dagsordenen på netværksmødet der havde fået et twist. Aftenen var nemlig båret frem af workshops/oplæg, tilrettelagt af DFfRs sekretariat, og med et klart mål om, at give deltagerne ’noget’ med hjem.
Deltagerne havde blandt andet mulighed for at høre om forsikring, fremtiden for dansk roning, rekruttering og andre emner, som de selv havde været med til at vælge, da de tilmeldte sig netværksmødet.
De forskellige oplæg blev afholdt af både medarbejdere fra sekretariatet, men også Jan Poulsen fra DFfRs hovedbestyrelse var klar med et oplæg, det samme var Thorsten Ramstrup fra Københavns Roklub som fortalte om det forsikringsarbejdet der er i forbundet.
Hvordan så programmet ud?
18:00-18:30 – Fælles til ronetværkets relevante emner
18:35-19:15 – Dialogværksted 1 (workshops/oplæg)
19:15-19:30 – Pause
19:30-20:00 – Fælles praktisk workshop (frivillig)
20:00-20:45 – Dialogværksted 2 (workshops/oplæg)
20:45-21:00 – Afslutning
Tilbuddet om at få en aften som denne, er sendt ud til alle de ti ronetværk i Danmark, det Nordjyske var det første til at gribe bolden, og ud af det fik de en aften med masser af ny viden og inspiration til det fortsatte arbejde hjemme i klubberne.