wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Følg med når 14 danske juniorroere er i München for at deltage i Junior EM

Mesterskaberne afvikles over weekenden, lørdag og søndag d. 9.-10. oktober.
Lørdag roes der indledende løb om formiddagen og opsamlingsløb om eftermiddagen. Søndag roes der finaler.

Løbene vil kunne følges på livestream, som kan findes herunder.


 

Opdatering søndag kl. 15.00:

JW2x med Laetitia Panero-Bommer (Hadsund Roklub) og Stine Højager Nielsen (Holstebro Roklub) slutter på sjettepladsen ved mesterskaberne.
Dette bliver ikke kun pigernes punktum, men det samlede danske punktum, for mesterskaberne i München

 

Foto: Balint Czucz

Opdatering søndag kl. 14.00

I JM4- sætter Christian Søndergaard, Tobias Kramer Bosnes, Simon Mikkelsen (alle tre Holstebro Roklub) og Elias Ellehammer (Bagsværd Roklub) punktum for deres deltagelse i mesterskaberne med en femteplads. 
Foto: Balint Czucz

Opdatering søndag kl. 12.15

JM2x med Leander Kaliszan (Roskilde) og Casper Girke Christensen (DSR) slutter på femtepladsen, og det giver drengene en overall placering som nr. 11.
 
JW4x med Josefine Freltoft (KR), Iben Bech (Roskilde), Astrid Kirstine Kofoed og Cathrine Duedahl (begge Bagsværd Roklub) slutter på fjerdepladsen og det giver pigerne en overall 10.plads ved mesterskaberne.
Foto: Balint Czucz

Opdatering søndag kl. 11.55

I JW1x slutter Clara Hornnæss (Roforeningen KVIK) på tredjepladsen og bliver dermed overall nr. 9 ved mesterskaberne.
August Wisholm (Hadsund Roklub) bliver nr. 2 og det giver ham en overall placering som nr. 8 i JM1.
Foto: Balint Czucz

JM4- med Holstebro drengene Christian Søndergaard, Tobias Kramer Bosnes, Simon Mikkelsen og Elias Ellehammer fra Bagsværd tager tredjepladsen i deres A/B-semifinale og skal dermed ro A-finale kl. 13.48 søndag.

Foto: Balint Czucz

I JM2x slutter Leander Kaliszan (Roskilde) og Casper Girke Christensen (DSR) på sjettepladsen i A/B-semifinalen og skal dermed ro B-finale kl. 11.55

Foto: Balint Czucz

Så er også JW2x med Laetitia Panero-Bommer (Hadsund) og Stine Højager Nielsen (Holstebro) gennem deres A/B-semifinale, hvor pigerne med en stærk slutspurt snupper den sidste plads videre i A-finalen søndag kl. 14.48

I JM1x slutter August Wisholm (Hadsund) på fjerdepladsen i A/B-semifinalen, hvilket sender ham i B-finalen kl. 11:35 søndag.

JW1x med Clara Hornnæss (KVIK) slutter på femtepladsen i A/B-semifinalen, hvilket sender hende i søndagens B-finale kl. 11:30

Foto: Balint Czucz

Opdatering lørdag kl. 15.10

JW4x bliver nr. 4 i opsamlingen Josefine Freltoft (KR), Iben Bech (Roskilde), Astrid Kirstine Kofoed (Bagsværd) og Cathrine Duedahl (Bagsværd) og pigerne skal dermed ro B-finale søndag. 

Opdatering lørdag kl. 14.25

Clara Hornnæss i JW1x vinder sit opsamlingsløb og er dermed videre til A/B-semifinalen søndag.

Opdatering lørdag kl. 11.45

JW4x med Josefine Freltoft (KR), Iben Bech (Roskilde), Astrid Kirstine Kofoed (Bagsværd) og Cathrine Duedahl (Bagsværd) slutter på  femtepladsen i deres indledende løb og skal en tur omkring opsamling lørdag eftermiddag.

Opdatering lørdag kl. 11.35

En sejr i deres indledende løb, sender JM4- drengene Christian Søndergaard, Tobias Kramer Bosnes, Simon Mikkelsen (alle Holstebro) og Elias Ellehammer (Bagsværd) direkte videre til søndagens A/B-semifinale.

Opdatering søndag kl. 11.15

Også Leander Kaliszan (Roskilde) og Casper Girke Christensen (DSR) snupper en billet direkte videre i A/B-semifinalen, med en 2. plads i deres indledende løb.

Opdatering lørdag kl. 10.45

I JW2x slutter Laetitia Panero-Bommer (Hadsund) og Stine Højager Nielsen (Holstebro) på tredjepladsen og snupper den sidste billet direkte videre i A/B-semifinalen søndag.

Opdatering lørdag kl. 10.10

JM1x med August Wisholm (Hadsund) slutter på andenpladsen i det indledende løb. Det sender August i semi A/B-finalen søndag formiddag.

Opdatering lørdag kl. 09.45

I JW1x slutter Clara Hornnæss (KVIK) på fjerdepladsen i sit indledende løb, hvilket sender hende i opsamling kl. 14.10 lørdag eftermiddag.