wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Drømmer du også om at nyde den varme forårs sol i Grækenland? Tag med DFfR på ferielangtur til Tolo.

Vær hurtig og tag en beslutning. 15. november 2017 er der sidste tilmeldingsfrist til DFfRs ferielangtur til det græske øhav. Det er de erfarne turledere Lise og Allan Pedersen, der står bag turen til Tolo.

Turen er fra 28.04.2018-06.05.2018.

Her lidt om programmet: Afhentning med bus i Athens lufthavn (turlederne tager imod!) – kørsel direkte til Tolo og indkvartering på Hotel Romvi, hvor turens første måltid – pragtfuld græsk aftensmad – venter. Fra søndag morgen ligger bådene klar til os – forhåbentlig allerede i vandet, så vi hurtigt kan komme i gang.
Overnatning foregår i dobbeltværelser med eget bad/toilet og oftest også altan, glimrende morgenmad samt det herligste aftensmåltid hver dag – sidste måltid er morgenmad søndag før afrejse. Skulle du have ønske om, hvem du gerne vil bo sammen med, så skriv det venligst i bemærkningsfeltet på tilmeldingsblanketten.
Vi påregner én af dagene i løbet af ugen, efter roning, at foretage en samlet halvdagsudflugt til én af de store seværdigheder i omegnen – og skulle uheldet være ude, så der bliver en enkelt dag, hvor vi ikke kan ro fra morgenstunden, vil det være muligt at ændre denne til en heldagsudflugt, der så formentlig vil gå op i bjergene, til f.eks. den lille charmerende landsby, Dimitsana. Al udflugtsaktivitet er betinget af vejret og vil først blive endeligt planlagt på stedet – vi har bare sikret os, at mulighederne er der, også økonomisk.

Vi har 6 toårers inriggere til rådighed. For at være sikre på at kunne bemande alle både alle dage, har denne tur plads til i alt 19 deltagere + de to turledere, dvs. at alle deltagere må påregne at skulle have én landdag i løbet af ugen – til helt fri afbenyttelse.

 

Tilmeldingen til denne ferielangtur er lukket.