wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Nu kan du være med til at give din roklub en bedre økonomi

Dansk Forening for Rosport har en gavegiro ordning, hvor privatpersoner kan donere et beløb til Dansk Forening for Rosport. Hvis du anfører dit personnummer, indberetter DFfR dette til SKAT og beløbet vil automatisk fremgå på din elektroniske selvangivelse fra SKAT. Med beløb på min. 200 kr. er du med til at sikre, at Dansk Forening for Rosport kan bevare denne ordning. Med fastholdelse af ordningen har vi dokumentation for, at klubber og forbund kan modtage arvebeløb uden at betale arveafgift.
Har du lyst til at betænke din roklub – så gør det nu.  

Hvordan donerer jeg en pengegave til en bestemt klub? 
Donationen er som udgangspunkt anonym og givet til Dansk Forening for Rosport. Ønsker man at donere penge til almenvelgørende formål i en bestemt klub, kan man anføre sit ønske.

Donationen overføres til gavegiro kontoen med følgende oplysninger:
Gavegiro
Reg. nr. 4180 
Kontonr. 1552198
– Med oplysning om navn, adresse og personnummer.

Betingelser
For at en donation kan blive fradragsberettigede for giveren skal giveren oplyse CPR-nr. og adresse ved donation. Donationer kan gives anonymt.

Beløbet som en donor donerer må ikke være betaling for opnåelsen af en rettighed. Eksempelvis betaling af kontingent, bådleje eller deltagelse i arrangementer.

Læs mere på SKAT.dk om fradrag til velgørende foreninger ved at bruge linket til højre.