wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
DFfRs ferielangture er ikke kun roning, men også oplevelser for livet og nye farvande at udforske

Hvert år arrangerer DFfRs Langtursudvalg, ture både i ind- og udland. Det er en unik mulighed for danske roere, at komme afsted på en tur sammen med roere fra andre klubber, få nye bekendskaber og se nyt farvand.

Kom med til New York

Hvordan lyder det, med en rotur rundt om Liberty Island? Altså dér hvor Frihedsgudinden står.
Hvis du kunne tænke dig at opleve det, så er der rigtig god grund til at læse videre.

New York City er nemlig destinationen for en af DFfRs ferielangture i 2019, og også en rotur rundt om Manhattan er på programmet. Hvis du er blevet nysgerrig på at læse mere om turen til New York, så kan du klikke på billedet herunder og få hele turbeskrivelsen.

Kom med til Nakskov

Der er også mulighed for at komme på en tur til et lidt mere lokalt sted. Så hvis du er mere til at tage på langtur inden for landets grænser, så kan du komme med på en fantastisk tur til Nakskov.
Nakskov Fjord byder på mange skønne langtursmål og hvis du har mod på at udforske den del af Lolland fra vandsiden, så kan du komme med på en af to korte ferielangture i juli.

Hvis Nakskov Fjord lyder som en langtursdestination for dig, så kan du klikke på billedet herunder og læse mere om de to korte ture.