wave Created with Sketch.
En unik mulighed for at få kvalificeret træning, fællesskab og en masse kilometer i benene.

Drømmer du også om at blive en bedre masters roer? På MastersCamp2020 får du kvalificeret træningsvejledning, mulighed for at lave ro-aftaler på tværs af klubberne og måske afprøve nye konstellationer. MastersCamp er din mulighed for at blive en del af et lærerigt træningsfællesskab.
MastersCamp2020 afholdes fra den 05.-07. juni 2020 i Ringsted Ro-og Kajakklub.
Alle masters roere kan deltage. Du skal IKKE have roet i mange år for at være med. Du skal heller IKKE have mange resultater på dit ro-CV. Og du behøves heller IKKE have en ambition om at deltage i WRMR2020 for at være med. Men du SKAL have lyst til at træne mellem 3-6 gange om ugen. Og du SKAL have lyst til at blive bedre.

Overnatning

Overnatning sker på Ringsted vandrehjem, som ligger 12 minutters kørsel fra Ringsted Ro-og Kajakklub.
Vi har lyttet til besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen (red.: udsendt i november 2019) og arbejdet med at holde deltagerbetalingen nede. På Ringsted Vandrehjem har vi fået en god pris, flexibilitet omkring måltiderne samt muligheden for at have det hele for os selv.
Men bemærk overnatningen foregår i 3-4 personers værelser og i køjesenge.
Fordelingen af værelser foregår efter først til mølle princippet. Efter tilmeldingsfristen laver Sekretariatet en værelsestildeling. Det vil være muligt at bytte værelser, men dette koordineres internt mellem deltagerne. Sekretariatet skal ikke informeres eller inddrages i dette.
Indtjekning på Ringsted Vandrehjem er mulig fra fredag kl. 15-17:30.
Udtjekning fra Ringsted Vandrehjem skal foretages senest søndag kl. 10:00. Det er muligt at få opbevaret sin bagage på vandrehjemmet til efter andet træningspas søndag eftermiddag.

Ringsted Ro- og Kajakklub, klubhus og faciliteter

Klubben står til rådighed for MastersCamp. Der er store græsplæner til trailere og både, og der er to flydebroer, der kan benyttes. Der er vand og slange til vask af både og et lille værksted til små reparationer. Klubben har meget begrænsede bade- og omklædningsfaciliteter, men et pænt stort klublokale med borde og stole til ca. 40 personer og gratis WiFi. Der er en pæn stor offentlig parkeringsplads lige ved klubben.
Klubben arrangerer affaldshåndtering, men det forventes at deltagerne sorterer affaldet som anvist.

Både

Du/I medbringer selv egen båd(e), og bestemmer dermed selv hvilken bådtype du/I ønsker træning i.
Sekretariatet opfordrer deltagerne til selv at arrangere fælles bådtransport.

Trænerteamet

Du/I vil blive coachet af trænere, der alle har international erfaring både som roer og træner.
I trænerteamet er blandt andet Bo Vestergaard, Ian Baden, Jørgen Andersen og Søren Hansson.
Hver træner får egen motorbåd og et ansvar for 6-8 roere.

Pris

Det koster 2600,- per person for overnatning, fuld forplejning, coaching og træningsprogrammer.

Tilmelding

Der er kun 47 pladser på MastersCamp2020. Tilmelding er åben fra 01.02.2020-01.04.2020.
Tilmelding er bindende, og deltagergebyret refunderes ikke ved afmelding. Vi opretter en venteliste, og i tilfælde af afbud er den enkelte selv ansvarlig for at finde en anden som vil overtage pladsen samt udgifterne. Eftertilmelding er IKKE muligt.

Træningsprogrammer

Der bliver lavet to forskellige typer træningsprogrammer. Et til dig/jer der træner 3 gange om ugen samt et til dig/jer der vil træne 6 gange om ugen. Træningsprogrammerne løber fra 01.02.2020 og frem til og med WRMR2020 i september. Der kommer nye programmer hver måned – ledsaget af korte video vejledninger.

Trikot og T-shirt

Athletes Own har designet et super elegant trikot og en tilhørende T-shirt.
(indsæt billeder af dame og herre model).
Trikot og T-shirt skal bestilles ved tilmelding. Tøjet udleveres til MastersCamp2020.
Prisen er kr. 699,- for et trikot samt 399,- for T-shirten.

Design på hhv. herre- og dametrikot fra Athletes Own
Design på t-shirt også fra Athletes Own

Sikkerhed på søen

Vi har valgt Haraldsted Sø ved Ringsted, fordi der er god plads til alle. Søen er 5 km lang og befærdes stort set kun af Ringsted Ro- og Kajakklub og en lille Sportsfiskerklub. Begge klubber støtter op om arrangementet og vil give plads for MastersCamp. Endvidere er Haraldsted Sø beskyttet af bakker, bevoksning og pynter, så det næsten altid er muligt at finde læ. Omvendt kan man også få lov til at træne og øve i pænt store bølger enkelte udsatte steder langs søen, hvis der er kraftig vind fra WNW eller ESE-retning. Trænerteamet vil vurdere vejret og afgøre fra dag til dag, hvor på søen træningen bedst kan finde sted. Det kan i værste fald betyde, at man måske skal ro op til 2 km i hård sø, indtil man er kommet rundt om den første pynt, hvor der er læ.

Der gælder trafikregler for søen, som Ringsted Ro- og Kajakklub har udarbejdet, og der er bøjer på søen, som hjælper med at separere både, der ro hhv. den ene og den anden vej på søen. Kajakker holder sig normalt helt inde langs søkanten. Der vil blive briefet om reglerne på den første dag.
Der er førstehjælpskasser og hjertestarter i umiddelbar nærhed af klubhus og bådebroer. Nærmeste akut skadestue er Slagelse.

Forsikring

Alle deltager på eget ansvar, og den enkelte bærer selv ansvaret for at have dækkende forsikringer for roer og materiel både under transport samt roning på vand.