wave Created with Sketch.
Besøg Nykøbing Sj. Roklub, og oplev farvandet i en af DFfRs udstationerede både

Nykøbing Sj. Roklub, Korvetvej 10, 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsførende med DFfRs udstationerede både i Nykøbing Sj.:

Doris Bøgh
Tlf.: +45 50 80 83 70
@: doris.boegh@gmail.com

Udstationerede både i Nykøbing Sj.:
Dybesø – glasfiberbåd fra 1992 m. fiberårer
Sixten Sparre – glasfiberbåd fra 2001 m. fiberårer

Overnatnings- og indkøbsmuligheder:
Det er muligt at overnatte i klubben eller i telt ved klubben.
Der er flere forskellige indkøbsmuligheder ca. 1km fra klubben.

Særlige forhold
Der er 2 militære skydeområder i Isefjorden. På østsiden i Jægerspris Bugt, kontakt sikkerhedskontoret på tlf. 47 56 73 12, ligger et større artilleri-skydeområde, og et mindre skydeområde i den sydlige del af fjorden i Inderbredningen ved Bredetved. Oplysninger om sidstnævnte indhentes hos tilsynsførende John Nielsen på 41 72 92 95.
Den, i ældre søkort, afmærkede lange torpedoskydebane fra Kongsøre er ikke mere aktiv. Men på Kongsøre torpedostation er der af og til skydeøvelser i farvandet. Øvelserne markeres med en rød kugle, som hejses på land. Nykøbing Sj. Roklub har en aftale med Søværnet på Kongsøre om at kunne passere i robåde, om at ”stikke næsen frem” så de kan se os, hvis kuglen er oppe – og derefter ro samlet forbi. Spørg evt. den tilsynsførende i klubben, om der er ændringer her.
Færgen mellem Orø og Hammer Bakker er Danmarks eneste kabelfærge. Vær opmærksom på kablet, når færgen sejler.

Gå på opdagelse i området: 

På det interaktive kort herunder, kan du gå på opdagelse i farvandet omkring klubben. Her kan du se hvor klubben ligger, hvor der er eventuelle overnatningsmuligheder, hvor de nærmeste indkøbsmuligheder er. Du kan også se indtegnede roruter, men vær opmærksom på at de indtegnede ruter blot er vejledende. Så vidt som muligt, kan du også se hvor der er særlige områder man skal være opmærksom på, dette kan du se under punktet særlige forhold.

(for at se kortet i stor størrelse skal du blot klikke på [ ] -symbolet i øverste højre hjørne*.

*Kortet er vejledende, du skal altid rådføre dig om det farvand du ror i, hos den tilsynsførende, eller i den pågældende klub.