wave Created with Sketch.
I efteråret inviteres der en større gruppe roere ind i de respektive grupper i rocentret. Ved vurdering af regattaresultaterne lægges der vægt på niveau og progression i en sportslig udvikling fra sæsonstart og til udtagelsestidspunktet.

Som udgangspunkt foretages den første selektion i løbet af efteråret dog senest inden jul.

Efterfølgende sammensætter træneren de hold, som der skal stilles med ved world cup-regattaerne. Dette skal ske senest ved udgangen af forårets sidste træningslejr.

Træneren kan, efter samråd med sportschefen, beslutte at afprøve nye konstellationer, hvis holdene ikke præsterer som forventet ved world cup-løbene.

Hvis der er tvivl om, hvilken konstellation der ror hurtigst, kan der vælges at afvikle testløb eller iagttagelsesløb. Dette skal de involverede roere informeres om i god tid, ligeledes skal de respektive klubber informeres.

Træneren kan i world cup sæsonen samt op til VM/OL, efter samråd med sportschefen, vælge at sammensætte et hold ud fra en subjektiv vurdering, hvis dette sker skal den nye konstellation bevise, at den er hurtigere end den eksisterende.

Hvis et hold i løbet af regattasæsonen sammensættes ud fra en subjektiv vurdering, skal de involverede roere og de respektive klubber informeres om årsagen til dette.

Der vil ikke for letvægtsroerne blive krævet, at roerne bliver indvejet til trials eller udtagelsesløb i DRC. Dette ønsker vi ikke, da vi mener, det er en unødvendig fysisk belastning.

Test i DRC  I løbet af en sæson bliver der afviklet forskellige test i DRC. Der er ugetest, maxtest med måling af iltoptagelse samt dragtest. Vi forventer, at alle udfører og gennemfører disse test. Hvis man stopper midt i en test, skal der aftales nyt tidspunkt for testen.

Hvis man er forhindret pga. sygdom eller skade aftales det med træneren hvornår testen bliver udført.

  • Kontakt:
    Finn Trærup-Hansen
    Sportschef
    Tlf.: +45 24 84 28 01