wave Created with Sketch.
Se alle aktiviteter
Skolekaproningen og udtagelserne til Baltic Cup afvikles på Bagsværd Sø. Regattaen arrangeres af Københavns Regattaforening.

Baltic Cup er en international konkurrence for U18 roere fra nationer beliggende omkring Østersøen. Der roes om udtagelse til Baltic Cup ved en dansk regatta årligt. Udtagelsen foregår i bådtyperne som er på Baltic Cup programmet, hvilket i øjeblikket er 1x, 2x, 4x, 2- og 4- for både piger og drenge. Roere som ønsker at komme i betragtning til udtagelse skal stille op ved udtagelsesløbene.
Baltic Cup er første gang at roerne konkurrere internationalt i landsholdsregi og deltagelsen er en kæmpe oplevelse for både roere, trænere og forældre. Dansk forening For Rosport påskønner deltagelsen heri, og forsøger at stille med fuldt hold hvert år såfremt niveauet og bredden i ungdomsklasserne er til det.

Skolekaproningen

Skolekaproningen er en kaproning for nye roere og ungdomsroere, som ønsker en sjov og lærerig oplevelse i rosporten. Den afholdes årligt i august måned over en lørdag. Mange klubber er repræsenteret, og flere af de nuværende VM- og OL roere begyndte deres karriere netop her. Det er med andre ord en regatta, hvor de første spadestik til en forhåbentlig lang og succesfuld karriere kan på påbegyndes i trygge rammer på Bagsværd Sø.