wave Created with Sketch.
Se alle aktiviteter
Kurset afholdes i Københavns Roklub, og er et dobbeltkursus

Formålet er at uddanne langtursstyrmænd, så de opfylder de krav, der stilles i langtursreglementet. Samtidig giver kurset supplerende kundskaber, der bl.a. sikrer forsvarlig håndtering af ikke forudsete situationer.

På kurset vil der blive undervist i følgende emner:

  • Kendskab til vind og vejr
  • Langturskendskab/etik
  • Styreteknik
  • Langtursreglement
  • Søvejsregler
  • Faresituationer
  • Kort og kompas
  • Nødhjælp
  • Miljø

Kurset afsluttes med en skriftlig prøve, som danner grundlag for en indstilling fra kursuslederne til de enkelte klubbestyrelser, der i sidste ende er ansvarlig for tildelingen af langtursstyrmandsretten. Efter kurset vil Langtursstyrmandsbeviserne blive sendt til de respektive klubbestyrelser.

For at deltage på et langtursstyrmandskursus skal kursisten:

  • Have gennemgået et korttursstyrmandskursus og have korttursstyrmandsret i klubben
  • Kende indholdet af DFfR’s korttursstyrmandsmappe, da dette stof er grundlæggende for indholdet i langtursstyrmandskurset.
  • Have deltaget i flere langture med overnatning. Turene bør være roet i forskellige farvande og under varierede vejrforhold.
  • Undervisningsmateriale og kursusbeskrivelse
    Klik her
  • Kursustilmelding
    Klik her
  • Kontakt:
    Ole Søgaard
    Udviklingskonsulent
    Tlf.: 40 27 03 54