wave Created with Sketch.
Se alle aktiviteter
TU inviterer lørdag den 16. august 2025 til udtagelsesregatta til Baltic Cup og iagttagelsesregatta for U23EM i Odense Roklub

Talentudviklingsudvalget inviterer til udtagelsesregatta for hold som ønsker at komme til Baltic Cup 2025, samtidig afvikles der også iagttagelsesløb for hold som ønsker at blive udtaget til U23 EM 2025.

Det er besluttet at afvikle en iagttagelsesregatta til U23 EM, for at give bl.a. U23VM-holdene mulighed for at beslutte, efter U23 VM, om de ønsker at fortsætte mod en udtagelse til U23 EM.

Udtagelsesløbene finder sted ude på det lige stykke ved Stige og der roes 2000m. Der er mulighed for omklædning i Odense Roklub. Trailere parkeres langs vejen på kanalvej. Både kan opbevares på plænen ved siden af Odense Roklub. Tilmelding foregår via regattahæftet. For at kunne deltage i regattaen skal atleten have deltaget i TU’s obligatoriske aktiviteter i løbet af foråret.

Program:

  • Formiddag: Første start for små bådtyper (1x, 2x og 2-). Tidsplan udarbejdes efter tilmeldingsfristen.
    De hurtigste hold i hver bådtype indstilles til udtagelse og kan derfor ikke deltage i de store bådtyper om eftermiddagen.
  • Frokostpause i roklubben – medbring selv madpakke.
    I pausen vil der være mulighed for at sammensætte nye hold til eftermiddagens løb i de store bådtyper.
  • Eftermiddag: Første start for store bådtyper (4-, 4x). Tidsplan udarbejdes efter tilmeldingsfristen.
    Vinderne i hver bådtype indstilles til udtagelse.

Udtagelsesløb til Baltic Cup

Baltic Cup finder sted 27.-28 september i Hjelmsjö, Sverige

Der kan stilles op i følgende bådtyper for både piger og drenge:

  • 1x, 2x, 2-, 4-, 4x

Forudsætninger for udtagelse til Baltic Cup:

  • Roere født i 2010, 2009 eller 2008
  • Tilmelding til udtagelsesregattaen senest onsdag den 6. august kl. 12.00.
  • Deltagelse i den officielle udtagelsesregatta i Odense den 16. august.

Iagttagelsesløb til U23EM

U23 Europamesterskaberne, som finder sted den 6.-7. september i Racice, Tjekkiet.

Der kan stilles op i følgende bådtyper for både damer og herrer til denne udtagelse:

  • 1x, 2x, 2-, 4-, 4x og 8+

Forudsætninger for udtagelse til U23 EM

  • Roere født i 2003, 2004, 2005 og 2006 kan udtages til U23 EM 2025
  • Deltagelse Talentcenter Øst eller Talentcenter Vest aktiviteter
  • Ugetest kørt i december 2024 og marts 2025
  • Deltaget ved iagttagelsesregattaer

Vi ser frem til en spændende og sportslig dag med masser af gode løb!

Udtagelser offentliggøres senest den 20. august 2025.

Udtagelse sker med fokus på sportsligt niveau, udviklingspotentiale og sammenhæng med DFfR’s talentudviklingsstrategi.

Dagen afsluttes i roklubben med kaffe, kage og sodavand, mens bådene rigges af, pakkes og deltagerne gør klar til hjemrejse.

Tilmelding
Tilmelding sker på https://tilmeld.roning.dk/?regatta=bcu2025

Fristen er onsdag d. 6. august kl. 12.00

Tidsplan

Tidsplanen vil blive offentliggjort efter tilmeldingsfristen.

Kontakt
TU repræsentant og regattaarrangør:
Johnny Rusbjerg,                 Mobil:  51566121                mail: [email protected]

Ungdomskoordinator:
Karen Bardram Kehr           Mobil: 24917101                  mail: [email protected]

Talentcenterkoordinator:
Frederik Taulbjerg                Mobil: 21274765                  mail: [email protected]