wave Created with Sketch.
Det perfekte rotag føles rigtigt når du rammer den. Her får du en video introduktion til, hvordan rotaget er opbygget.
Video: Roning med 2 årer
Her ses roning med 2 årer udført med korrekt teknik.

Fokuspunkter: Roning består af en række momenter (faser), som kan beskrives hver for sig; men som kun sammenkædet giver den ensartede rytmiske række af bevægelser, der tilsammen bliver det at ro.

Video: Roning med 2 årer i langsom gengivelse
Her ses roning med 2 årer udført med korrekt teknik i langsom gengivelse.

Fokuspunkter: Roning består af en række momenter (faser), som kan beskrives hver for sig; men som kun sammenkædet giver den ensartede rytmiske række af bevægelser, der tilsammen bliver det at ro.

Video: Indsatsen
Her ses indsatsen udført teknisk korrekt

Beskrivelse: Er det løft, der bringer årebladet ned i vandet, så der så tidligt som muligt opstår modstand på bladet. Målet må være, at indsatsen bliver så kort og præcis som muligt, du må dog tolererer en lidt langsommere indsats, så længe det drejer sig om helt uøvede roere.

Fokuspunkter:

  • Udgangsposition
  • Bøjede ben
  • Lodrette underben
  • Strakte arme
  • Skuldrene er nede
  • Overkroppen lænes frem
  • Årebladet er vandret

Bevægelsen: Kropspositionen holdes, mens hænderne løftes og årebladet føres ned i vandet

Video: Trækket
Her ses trækket udført teknisk korrekt

Beskrivelse: Er en flad bevægelse, hvor man forsøger at øge hastigheden igennem hele vandarbejdet og holde årebladet lige akkurat dækket af vand. Bevægelsen skabes ved at skubbe fra med benene og ikke ved at trække  med armene.

Fokuspunkter:

  • Udgangsposition
  • Bøjede ben
  • Lodrette underben
  • Strakte arme
  • Overkroppen lænes frem
  • Læn strakt og over lodret
  • Skuldre nede
  • Årebladet er lige netop dækket af vand

Bevægelsen: Roeren skubber fra, strækker sine ben, læner sig tilbage i hofte og trækker til sidst håndtaget ind til kroppen.

Video: Afviklingen
Her ses afviklingen udført teknisk korrekt

Beskrivelse: Afviklingen udføres hurtigt, ved at hænderne trykkes ned og armene strækkes, samtidig med at åren skives. Så snart armene er strakte vippes kroppen fremefter i hofteleddet, så hænderne passerer knæene.

Fokuspunkter:

  • Udgangsposition
  • Strakte ben
  • Hoften åbnet
  • Underarme vandret
  • Bevægelse
  • Håndtaget trykkes ned i skødet, så årebladet kommer lodret ud af vandet
  • Herefter skives bladet til vandret
  • Arme strækkes og kroppen vippes frem i hofteleddet.
  • Ingen sædekørsel
Video: Fremkørslen
Her ses fremkørslen udført teknisk korrekt

Beskrivelse: Man bøjer benene og trækker fødderne til sig, så båden kan ”sejle” ind under sædet. Mens det sker slapper man fortsat af i musklerne, men koncentrerer sig, så man kan tage det næste tag lige netop i det øjeblik, man er helt fremme.

Fokuspunkter:

  • Udgangsposition
  • Strakte ben
  • Hoften vippet fremad
  • Armene er strakte
  • Årebladet ude af vandet og vandret.
  • Bevægelse
  • Benene bøjes benene, så roeren presses sammen, samtidigt med at årebladet drejes tilbage til lodret igen.
  • Hofte, arme og skuldre er i position i sidste del af fremkørslen. Her bøjes kun benene.
Video: De tre motorer
Her ses de tre motorer i korrekt rækkefølge

Beskrivelse: De tre motorer beskriver den bevægelseskæde som trækket består af:

  • Motor 1: Benene
  • Motor 2: Hofte/ryg
  • Motor 3: Arme/skuldre

Fokuspunkter: Så tidligt som muligt trykkes med benene. Herefter åbnes i hoften. Slutteligt trækkes med armene

  • Kontakt:
    Anders Tranberg Andreasen
    Talentkoordinator og miljøansvarlig
    Tlf.: 22 66 52 26