wave Created with Sketch.
På denne side kan klubber finde information om at være arrangør af en sommer-roskole - en sjov sommeraktivitet

I skulle prøve at holde en Sommer-roskole i klubben for børn og unge!

Hvad får vi ud af det? Hvad hjælper DFfR med? Og hvordan gør vi? Tilmeld jer som arrangører ved at udfylde formularen nederst på denne side.

Ud over at engagere jeres medlemmer i en sjov sommeraktivitet for et livligt publikum, så giver det også jeres klub mulighed for at vise sporten frem over for de helt unge.

  • Giv lokale børn og unge en fed oplevelse i sommerferien
  • Bliv synlig i lokalområdet
  • Få flere ungdomsroere i jeres klub eller hold på jeres nuværende
  • Involver jeres nuværende ungdomsroere i afviklingen

Hvordan kan vi hjælpe jer?

DFfR hjælper jer på vej til at arrangere en sommer-roskole med:

  • PR-materiale (flyers og plakater)
  • 500 kr. til Facebook-annoncering
  • Bestilling af T-shirts til instruktørerne og deltagerne
  • Udstyr og forslag til aktiviteter
  • Tilmeldingssystem for deltagere
  • Rådgivningsmøde
  • Mulighed for lån af EDON både
  • Hjælp til udsending af evalueringsskemaer

Klubbens opgaver:

  • Tilrettelægge et alsidigt og sjovt program
  • Stille med minimum én instruktører pr. 6 deltagere
  • Leve op til Søfartsstyrelsen krav til et sådan arrangement
  • Uddele/udsende PR materiale

Rådgivning

DFfR tilbyder klubber, der vil igang med at arrangere sommer-roskole et opstarts- og rådgivningsmøde. Her hjælper vi Jer godt på vej til at planlægge og afholde en sjov og lærerig sommer-roskole for børn og unge.

Forberedelserne til sommer-roskolen

Allerede i slutningen af året er det en god ide at tage de første skridt til sommer-roskolen. De fleste kommuner tilbyder sommerferieaktiviteter til kommunens børn og unge i samarbejde med foreningerne, og her kan I byde ind med en sommer-roskole.

Mange kommuner har deadline for ansøgninger allerede i januar/februar, så det gælder om at få etableret en kommunal kontakt og høre om jeres lokale betingelser så hurtigt som muligt.

Tilmeld din klub allerede nu

Jo tidligere I tilmelder jer, jo hurtigere kan vi hjælpe jer i gang med planlægning af sommer-roskolen samt udarbejde PR materiale, som I kan dele ud i jeres lokalområde.

Børneattester

Foreninger skal indhente børneattester på ledere, trænere og frivillige, der har vedvarende kontakt med børn under 15 år. Det vil sige, at der stilles krav om indhentning af attester på trænere m.m. der deltager i aktiviteter over 6 dage.

Vi ser frem til at hjælpe jer godt på vej til at holde verdens bedste sommer-roskole!

Tilmeld Jer som arrangør af en sommer-roskole