wave Created with Sketch.
I coastal er der mulighed for at ro kaproning både i distance-format og i Beach Sprint-format. Herunder kan du læse om begge discipliner

Coastalkaproning er regatta på åbent hav, hvor roerne bliver udfordret på teknik, manøvrer og hurtighed. På siden her kan du finde reglementer og komme hurtigt til regattatilmelding. Der udskrives coastalløb gennem hele sæsonen.

Til coastalkaproninger er de lige 2000m baner skiftet ud med 4000-6000m kantede baner på havet med store bølger og med sø og vind fra forskellige retninger. Op til 16 både kan starte på samme tid. Og det gælder om at få den bedste vending, styre bedst i modsø, medsø og skiftende strømforhold for til sidst – nogle gange – at ro direkte ind på stranden og løbe ca. 50m med tunge ben i sandet, inden man krydser målstregen (kaldes også Beach Sprint Finish).

Der er ingen landshold endnu i denne gren af roningen. Men det er dog ikke ensbetydende med, at konkurrencen ikke er seriøs. Der skal trænes seriøst, hvis man vil følge med i toppen – men alle motionsroere, der træner struktureret, kan være med. Det gælder lige fra danske og nordiske regattaer til World Rowing’s VM for klubhold (WRCC).

Til coastalkaproninger er der forskellige reglementer, der skal respekteres.

  1. De internationale regler fastsat af World Rowing (s. 308-342 i 2021 World Rowing Rule Book)
  2. Danske regler for coastal til langdistancekaproninger.

Du kan finde links til de gældende regler via link i højre side / i bunden af siden her.

Et dansk vejledende regelsæt for Endurance ventes klar efter sommerferien.

Skal bådene bruges til kaproning efter World Rowing-reglement gælder følgende minimumsvægte:

Coastal single sculler (C1x): Min.vægt 35 kg
Coastal dobbeltsculler (C2x): Min.vægt 60 kg
Coastal dobbeltfirer med styrmand (C4x+): Min.vægt 150 kg

Bådene kan veje mere eller mindre end den angivne minimumsvægt ved kaproning efter World Rowing-reglement. Vejer de mindre, så skal der suppleres med ekstra vægt til internationale regattaer.

Danske regattaer og konkurrencer

DFfR afvikler årligt Danish Open Coastal Rowing, som er det officielle forbundsmesterskab i coastalroning.

I Regattahæftet kan du få informationer om de regattaer, DFfR tilbyder. Her har du mulighed for at tilmelde dig og dine roere og få alle informationer om løb, deltagere og resultater fra de enkelte regattaer. Klik her og se hvilke LDK-regattaer, der udskriver coastalløb.

Startgebyrer for coastalbåde ved coastalregattaer og langdistancekaproninger

Coastal 4x+ : 460 + gebyr til DFfRs regattasystem (4×10) = 500 kr.
Coastal 2x-: 280 + gebyr til DFfRs regattasystem (2×10) = 300 kr.
Coastal 1x: 140 + gebyr til DFfRs regattasystem (10) = 150 kr.

De gælder for de officielt udbudte løb under coastaludvalget og langdistanceturneringen.
Og er vejledende for øvrige coastalkonkurrencer.

Internationale regattaer og konkurrencer

Flere lande og byer tilbyder konkurrence i coastalbåde, som er åbne for udenlandske hold. F.eks. Monaco og Barcelona.
Læs om VM i coastalroning her.

Beach Sprint

Konkurrencen forløber således i Beach Sprint som ikke kun er på vandet, men også foregår i løb på stranden.

  • Start på stranden
  • Løber ned til båden via flag i strandkanten
  • Om bord
  • Ro slalom til vendebøje
  • Vende og lige retur til flag
  • I vandet
  • Løb til mål

Hvis der er mere 8 hold skal der en kvalifikations konkurrence til – de otte bedste kommer i kvartfinale. Derefter afvikles semifinale og finale.

Bådtyper der konkurreres i: C1x, C2x og C4x+

Regler:

For C2x og C4x+ skal alle stå ved båden eller løbe. Når starten går må den ved båden gå om bord. Den som løber må ikke være den samme ved start og mål.

Hvert hold må have 2 hjælpe-personer (3 hvis vejr og bølger kræver det) til at holde båden. De må gerne skubbe båden ud. De må også gerne gribe båden når den kommer retur. Hjælperne skal have ens tøj på, men det må ikke være det samme som deltagerne. Hjælperne skal opholde sig i lavt vand (under hoftehøje).

Vejviser – holdet må gerne have en hjælper stående på kysten, som giver tegn til deltagerne.

Bøjerne må gerne berøres

C4x – styrmanden skal være på sin plads under hele konkurrencen og være iført redningsvest.

Straf

  • Ved tyvstart
  • Ikke rigtigt omkring bøjerne – to første bøjer giver 30 strafsekunder, vendebøjen 60 sek.
  • Hvis styrmanden ikke er på plads under hele konkurrencen DNF
  • Båden skal være under kontrol – ellers giver dommeren en straf
  • Man må ikke lægge hindringer i vejen for konkurrenten
  • Ved at løbe den forkerte vej om flaget på vej i mål – 5 sek.

Beach Sprint-bane: