wave Created with Sketch.
Baltic Cup landsholdet har en varierende størrelse afhængig af niveaut og antallet af roere det pågældende år. Det er derfor ikke alle bådtyper, Danmark stiller hold i. Præcis hvilke hold der bliver udtaget den pågældende sæson afhænger af vurderingen hos de udtagelsesansvarlige.

Vi vil dog tilstræbe at sende flest mulige af sted til Baltic Cup i så mange bådtyper som muligt. Baltic Cup ses som værende et vigtigt skridt i udviklingen af vores bedste juniorroere.

For at være på U18 landsholdet skal man være udtaget til det kommende mesterskab af de udtagelsesansvarlige. Det vil sige, at man kun er på U18 landsholdet fra det øjeblik man er blevet udtaget og så længe man er til mesterskabet. De unge, der vurderes til at blive udtaget til U18 landsholdet, træner til dagligt på landets kraftcentre/klubber.

Ved udtagelser lægges der vægt på progression i den sportslige udvikling fra sæsonstart til udtagelsestidspunktet.

Der kan til enhver tid ske udskiftning på bådene for at være sikker på at stille med den stærkeste konstellation til mesterskabsregattaen.