U23 VM i Amsterdam dag 1 - BILLEDER

af  Finn Andersen

De første både var i dag til start ved U23 VM i Amsterdam. Holdet har siden mandag middag været i Amsterdam. En begyndelse med regn har de sidste par dage været afløst af varierende skydække med sol ind i mellem, og heldigvis uden regn. I dag var der til løbene en svag medvind, som gennem løbene var svagt tiltagende.

Indmarsh Emil

Åbningsceremoni

Letvægtsherretoer uden styrmand:
Timmy Andersen og Casper Naundrup skulle ro indledende med tre andre både, hvor de tre første gik direkte til semifinalen. Det blev dog ikke danskernes dag, det var klart allerede efter de første 500m. Det ville ikke rigtig klikke for den danske både, hvor det var svært at komme over kadence 32, og så begynder det at føles tungt. Stille og roligt måtte de sippe feltet, og da der manglede 500m valgte de at tjekke yderligere ned og erkende at det hedder opsamling i morgen, hvor tre både stadig har en chance for at komme i semifinalen.

BLM2-:
1. 6:42,10 Tyskland
2. 6:43,45 USA
3. 6:46,92 Tyrkiet
4.7:02,63 Danmark, Casper Naundrup og Timmy Andersen.

LM2-

Drengene ror opsamling i morgen kl. 10.06, hvor de tre hurtigste går i semifinale A/B.

Letvægtsherre dobbeltfirer:
Mathias Larsen, Andrej Lawaetz Bendtsen, Peter Nørlem og Jens Noll Nielsen, skulle ro mod fire andre både, hvor det også her var de tre første der gik direkte i semifinalen på fredag. Båden har gennem sæsonen vist rigtig gode takter og har flere gange slået deres ældre modstandere i samme bådtype fra senior landsholdet, så forventningerne til holdet er store. De kom godt fra start og ret hurtigt skilte to både sig ud, nemlig Danmark og Tyskland. Det blev hele vejen til mål et battle mellem de to både. Tyskerne forsøgte gang på gang at øge afstanden til danskerne, men hele tiden blev danskerne på tyskernes side. Afstanden var aldrig over 1/3 bådlængde. Danskerne sørgede hele tiden for at tyskerne aldrig kunne få overtaget. I mål var afstanden således under en luftkasse, så det tyder godt, og det så som sagt ikke ud til at tyskerne havde mere i benene J.  Danmark direkte i semifinale A/B på fredag.

BLM4x:
1. 5:49,88 Tyskland
2. 5.50,27 Danmark (Mathias Larsen, Andrej Lawaetz Bendtsen, Peter Nørlem, Jens Noll Nielsen)
3. 5.57,10 Schweiz
4. 6:14,51 Holland
5. 6.16,61 Tyrkiet

LM4x

Der blev roet rigtig hurtigt. Verdensrekorden i denne bådtype holdes af Italien, og den hedder 5:49,69, hvor Danmark så kun var 67/100 dele fra denne og tyskerne var så lidt tættere på. Danskernes tid var ligeledes den næst hurtigste, hvor Italien i deres heat var to sekunder langsommere – det ser rigtig godt ud for de kommende dage.

Åbning

Åbningsceremoni

I aften er der åbningsceremoni hvor det meste af holdet deltager, og dermed er U23 VM officielt åbent.

I morgen ser det således ud.

10:06 BLM2- Opsamling Casper Naundrup, Timmy Andersen

11:12 BLM1x Indledende: Emil Riise mod Algeriet, Peru, Schweiz, hvor 1-3 går i kvarfinalen.

12:18 BM2x Indledende: Mark Hartsteen, Tøger Berg Rasmussen mod Ungarn, Tyskland, Belgien, Litauen og Letland, hvor 1-2 går direkte i semifinale A/B og 3 skal i opsamling.

14:30 BLM2x Indledende: Simon Sørensen og Anders Olsen mod Rusland, Grækenland, Guatemala, Østrig og Georgien, hvor 1 går direkte i semifinale A/B og resten i opsamling.

14:54 BLM4- Indledende: Alexander Sørensen, Jens Bækhøj, Emil Espensen og Nicolai Skjølstrup mod Italien, England, Spanien og USA, hvor 1-3 går direkte i Semifinale A/B og resten i opsamling.

15:36 BM1x Indledende: Oliver Kiehn mod Norge, USA, Kroatien og Italien hvor 1-4 går direkte i kvartfinalen og de langsomste 4 går direkte i E-finalen.

16:06 BW1x Indledende: Anne Dsanne Andersen mod Azerbadjan, Ukraine, Irland, Litauen og Holland, hvor 1-2 går direkte i semifinale A/B og resten i opsamling.

Sjippe

Åbningsceremoni

20-07-2011
 
Guld til Danmark
 

Dansk Forening for Rosport, Skovalléen 38A, 2880 Bagsværd, tel. 4444 0633, dffr@roning.dk
Danmarks Idræts-Forbund          St_snack