Ved regattaer og andre stævner varetages sikkerheden gennem konkurrenceregler og særlige sikkerhedsinstrukser og briefinger, ligesom DFfR har vedtaget et langtursreglement, der sætter rammerne om roning udenfor klubbernes daglige roområde.
Klik her og find kaproningsreglementet for:
-
kortbane regattaer
-
langdistancekaproninger
Kaproningsbåde
Skal have sikkerhedsudstyr i overensstemmelse med FISA Rules of Racing og DFfR Kap-roningsreglement. Aktuelt gælder:
• Årebladebladets tykkelse. Sweep årer min. 5 mm og sculls min. 3 mm (FISA Rule 33.2.1)
• Styrmandens plads. Åbningen mindst 70 cm lang og i bådens fulde bredde på mindst de 50 cm (FISA Rule 33.2.2)
• Opdrift. En bordfyldt båd med mandskab skal flyde således at sæderne er max. 5 cm under vandlinien (FISA Rule 33.2.3)
• Stævnbold. Massiv hvid bold med min. diameter på 4 cm fastgjort så den ikke væ-sentligt påvirkes af sideværts tryk (FISA Rule 33.2.4 og DFfR § 3.1)
• Spændholt. Skal gøre det muligt for roeren at frigøre sig uden brug af hænderne. Eventuelle hælstropper må max. være 7 cm lange (FISA Rule 33.2.5 og DFfR § 3.1)
Ansvaret for at disse forhold er i orden påhviler det enkelte mandskab, deres træner og klub (FISA Rule 55)
Arrangementskomiteen
Der skal være forsvarlig førstehjælps- og redningstjeneste (FISA Rule 55 og DFfR § 4.4)
Dette kan f.eks. indebære nedenstående foranstaltninger, som pt. ikke er reglementsfast-satte.
Organisation
Arrangementskomiteen bør udpege en sikkerhedsansvarlig med ansvar for at organisere følgende sikkerhedsforanstaltninger samt for at instruere alle medarbejdere og mand-skabsledere herom.
Trafikregler for kaproningsbåde
Skilte med gældende trafikregler skal være opsat i stor kopi ved alle bådbroer. Regler for opvarmning og afroning skal markeres tydeligt. (FISA Rule 56 og DFfR § 2.3)
Trafikregler for andre både
FISA Rule 57 fastsætter at der ikke må være andre både (dommerbåde, redningsbåde, TV-både, arbejdsbåde etc.) på søen indenfor den officielle trænings- og kaproningsperiode end dem der er godkendt af formanden for regattakomiteen. Der er ingen tilsvarende dansk regel og den synes også overflødig.
Motorbåde
Såvel dommerbåde som arbejdsbåde og evt. andre både bør være udstyret med red-ningskrans, redningstov, redningstæppe og bådshage.
Alle ombordværende, såvel besætning som passagerer, bør bære redningsvest.
Redning på søen
Der bør være en redningsbåd med svømmedykker eller livredder ombord ude på søen i så lange perioder som muligt og som minimum under løbene.
Redningsbåden bør indgå i regattakomiteens walkie-talkie-net.
Redning i land
Der bør være en Røde Kors / Samaritter-post bemandet i så lange perioder som muligt og som minimum under løbene.
Der bør være en hjertestarter på området.
Der bør være en stævnelæge til stede i området.
Der bør foreligge en oversigt over relevante telefonnumre, såvel interne (sikkerhedsan-svarlig, læge, regattakontor, måltårn o.s.v.) som eksterne (ambulance).
Der bør planlægges og friholdes ambulanceveje til målområde og bådplads.
Den sikkerhedsansvarlige bør være i besiddelse af nøgler til evt. bomme eller porte, som ambulancer eller ambulancepersonalet skal passere.
Der bør foreligge en adresse der er så præcis at den kan anvendes af ambulancen (s GPS) for at nå frem til et punkt, hvorfra arrangementskomiteen kan dirigere den frem til det endelige bestemmelsessted.
Det bør planlægges hvem der gør hvad: Alarmerer stævnelæge, tilkalder ambulance, møder ambulancen og leder den frem o.s.v.
Kaproningstræning
Trænerbåde bør være udstyret med redningskrans, redningstov, redningstæppe og båds-hage. Alle ombordværende bør bære redningsvest.
Den følgende tekst vedrører specifikt Bagsværd Sø.
Andre steder hvor mange træner samtidig bør der udarbejdes tilsvarende lokale regler.
Alle både – såvel robåde som motorbåde – skal efterleve ”Trafikregler for træning på Bagsværd Sø”.
Du finder dem her.
Søger du siden med
alle DFfRs vedtægter og regler - så klik her.