REDNINGSVESTE

Der anvendes både oppustelige redningsveste, konventionelle "faste" redningsveste og svømmeveste i dansk roning. I Langtursreglementet og Vejledningen om Vinterroning er det fastlagt, at man skal anvende redningsveste, men til hverdag i dagligt rofarvand skal klubbens selv fastlægge en politik på området. Eneste krav er, at ALLE rednings- og svømmeveste skal være en EU typegodkendt.

En redningsvest er en vest, der sørger for, at den, der har den på, vender rigtigt i vandet og holder ansigtet over vandoverfladen. En svømmevest leverer alene opdrift. Derfor skal der være gode grunde til at vælge svømmeveste frem for redningsveste.
 
Rednings- og svømmeveste bør blive efterset jævnligt, mindst en gang om året. For oppustelige redningsveste omfatter dette også en afprøvning af, om vesten holder luft.
 
Hvis man anvender oppustelige redningsveste skal man være opmærksom på, at de ikke kan flyde når de ikke er pustet op, og at de er svære at tage på i oppustet tilstand. Man skal altså tage redningsvesten på, før man udløser den, hvis man har manuel udløsning, og man skal sørge for at fastgøre vesten, hvis man lægger den fra sig i båden.

På disse sider finder du svar på de oftest stillede spørgsmål, og du kan læse om de oppustelige redningsveste som Sikkerhedsudvalget har afprøvet, og fundet velegnede til roning.

Læs mere i Søsportens Sikkerhedsråds brochure "Værd at vide om Rednings- og Svømmeveste" og på denne side hos Søsportens Sikkerhedsråd


 

 
 

april 

Dansk Forening for Rosport, Skovalleén 38A, 2880 Bagsværd - Telefon: 4444 0633 Mail:dffr@roning.dk