På disse sider kan du læse om sikkerhedstiltag i både materiel, udstyr og uddannelse, og også om, hvilket ansvar man står med som klub.
Sikkerhed i en maritim idræt som roning handler først og fremmest om adfærd og holdninger. Det er de enkelte roere, der skal tage vare på deres egen sikkerhed gennem en fornuftig opførsel, ofte kaldet ”godt sømandsskab”. Dertil kommer selvfølgelig forskellige sikkerhedsforanstaltninger i materiellet og det sikkerhedsudstyr man medbringer.
Siderne vil løbende blive udbygget, efterhånden som det viser sig, hvilke spørgsmål klubberne gerne vil have svar på.