Dansk forening for Rosport og TRYG har pr. 1. januar 2012 ændret betingelserne for den kollektive transportforsikring. Nu kan du lave en transportforsikring, der dækker alle transporter i et helt år.
Du skal bruge denne tilmeldingsblanket til transportforsikring.
Du skal angive værdien på den dyreste transport du forventer at lave på et år. Præmien beregnes som en procentsats af den højeste værdi, der transporteres på et år.
Den nye transportforsikring laves på særskilt police til hver klub, som også betaler direkte til Tryg. Selvrisiko på alle skader er 1.500 kr.
EX 1
En klub har 7 transporter i Danmark på et år. Den største transport er på 55.000 i værdi. Den årlige præmie vil være 1% af 55.000 = 550 kr, men da der er en min. Præmie på 1.500 kr. er det denne der gælder.
EX 2
En klub har 2 transporter i Danmark på et år. Den største transport er på 180.000 og den anden på 20.000 kr. Præmien vil være 1% af 180.000 = 1.800 kr. Præmien er fast og der foretages ikke regulering.
Har du spørgsmål til transportforsikringsaftalen mellem DFfR og Tryg kan du kontakte Thomas Olsen 30761590
thomas.olsen@tryg.dk
FAQ om den nye transportforsikringsaftale:
1. Dækker transportforsikringen også i udlandet?
Transportforsikringen dækker i hele Europa. Ikke oversøiske transporter. Klik her og få en liste over i hvilke lande forsikringen gælder.
2. Nyværdi eller anslået værdi?
Det er bådenes genanskaffelses pris excl. moms, altså hvad koster en tilsvarende båd i tilsvarende stand og med tilsvarende alder. Dog uden moms.
3. Hvor stor er selvrisikoen?
Selvrisikoen er kr. 1500,- uanset hvor stort et beløb du forsikrer for.
4. Skal jeg anmelde en transportforsikring?
Nej. Din klub skal kun tegne en transportforsikring 1 gang om året, og oplyse værdien af den dyreste båd transport i den forestående sæson. heraf betales der en 1% i præmie til Tryg forsikring.
Du må køre et ubegrænset antal gange i løbet ad en sæson, og du skal ikke anmelde de enkelte transporter.
5. Hvad hvis jeg kører med flere/færre både end angivet?
Hvis du kører med flere både, og dermed en dyrere last, så er du underforsikret, og der ydes kun forholdsmæssig erstatning. Ex. du har opgivet værdi på 100.000, men der er værdier for 200.000, så får du kun halv erstatning af det skaderamte.
Hvis du kører med færre både, og dermed en billigere last, så er du overforsikret og har sat penge til. Du får ikke pengene retur.
6. Dækker forsikringen hvis vi kører sammen med en anden roklub, og benytter deres trailer?
Og hvad hvis den anden klub er forsikret i et andet forsikringsselskab?
To klubber må gerne køre sammen, og TRYG´s transportforsikring vil dække skaderne på de både som er forsikret via "Tryg ordningen". Dog skal man gøre opmærksom på at man ønsker at benytte sig af samkørsel, når man tegner forsikringen hos TRYG.
Samkørsel – må vi det?
Svaret er klar JA. Klubber må gerne dele pladsen på en trailer. Der er ikke nogle bindinger om, at bilen og traileren skal være omfattet af en Tryg transportforsikring.
Sagt med andre ord – hvis din klub har en Tryg transportforsikring og I lægger én båd på en anden roklubs bådtrailer – så er I fortsat omfattet af jeres egen transportforsikringsaftale.
Oplysningspligten er fjernet fra klubberne. Nu er det indbygget i alle policer, at det er tilladt at samkøre – også hvis det er en vognmand, der laver transporten.
7. Kører forsikringsaftalen år efter år eller skal vi gentegne den årligt?
Forsikringsaftalen mellem klubben og Tryg kører indtil ena f parterne opsiger aftalen. Dog er det KLUBBENS ANSVAR at sikre, at I ikke er underforsikrede. Derfor er det en god ide årligt at stille sig selv spørgsmålet, hvad er værdien på den dyreste transport i den kommende sæson. Herefter skal I kontakte Tryg og få tilrettet jeres police.
8. Hvad hvis bådene eller årerne bliver stjålet?
Både og årer er forsikret mod tyveri hvis de er fastlåst til traileren med en wire og en godkendt lås.
Hele traileren skal være forsynet med en trailer lock. Ved hjemkomst fra stævner eller anden aktivitet dækkes tyveri max. 8 timer fra hjemkomst.
9. Er private både også dækket af forsikringen?
Svaret er JA. Private både, der er hjemhørende i en klub med en Tryg transportforsikringsaftale, vil også være omfattet af klubbens transportforsikring.