Maxtesten. En roers rejse ind i sindets mørke afkroge og et seks minutters langt og ubehageligt håndtryk med syrens klamme hånd.
Den ligger og lurer hvert forår for landets bedste roere som kulminationen på vinterens hårde træning i ergometret. Maxtesten viser, om vinterens ergometertræning har gjort dem i så god form som den skal.
For de fleste er maxtesten en yderst ubehagelig oplevelse som bare skal overstås.
Et livtag med egen fysiske formåen og en mental kamp for at holde presset, selv når musklerne skriger efter ilt, syren banker rundt i blodet og tankerne kredser om at sætte farten ned eller måske endda give op.
Djævelen skal ud af hovedet
"Jeg har det blandet med det. Det er frygteligt undervejs og en stor mental kamp. Hovedet skal være på plads og man skal bekæmpe dæmoner," som Jens Vilhelmsen fra letvægtsfireren formulerer det.
"Egentlig skal man ikke tænke, men bare ro. Det kan dog være svært at se ud over tidsfaktoren, når man har en forventning om, at de næste 10 sekunder gør ondt. Kunsten er at tænke på det tag, jeg er i gang med samt det næste. Personligt skal jeg forbedre mig på de mentale faktorer, for de største fejl ligger oppe i hovedet. Jeg hader den følelse, når man sidder bagefter og tænker, at man godt kunne presse de sidste to procent ud. Men det var kun min 4. maxtest og man lærer noget hver gang," siger Jens Vilhelmsen.
Kamera er god træning
Berlingske Tidende var forbi testen mandag for at lave web-tv indslag og artikel, og også her kunne Guldfirerens nyeste medlem træne sin koncentration.
"Ved maxtesten er der en masse ydre faktorer, der gør situationen uvant. Iltmasken, alle slangerne der sidder og generer og så knipsede fotografen mig ind i hovedet lige inden starten. Jeg tog det som træning i at abstrahere fra sådan nogle ting på en konkurrencedag og gå helt ind i mig selv. Der kan jo også flyve en måge forbi i en VM-finale," siger roeren og uddyber læren maxtesten:
"Man skal lære at være god på dagen, og man kan ikke gemme sig, alt bliver målt og vejet. Man skal kunne præstere sit max på den dag og vise træneren og sig selv, at man er berettiget til en plads på båden. Jeg sætter mig op til at skulle ro personlig rekord. Fokus ligger meget på detaljerne; hvornår skal jeg spise morgenmad, hvornår skal jeg drikke hvad, hvad tid skal jeg være der, hvornår skal jeg varme op osv. Jeg har en plan under løbet med forskellige fixpunkter som fx hvornår jeg skal ned i banetempo, hvad gør jeg halvvejs, hvornår sættes spurten ind. På en god dag kan man godt trykke et sekund hurtigere, og på en dårlig dag kan man i hvert fald mærke sig selv. Det er vigtigt at holde sin indre dialog positiv," fortæller Jens Vilhelmsen.
Rutine giver ro
En mere rutineret maxtest-roer er Kasper Winther Jørgensen fra letvægtsfireren. Han har været igennem ca. 10 tests, og han sætter sig op på samme måde hver gang: Som om han skulle ro en 2 km i konkurrence.
"Man går og er spændt på testen lige meget hvor mange gange, man har prøvet det. Jeg vil jo gerne gøre det godt. Det er meget godt at have prøvet det før, for så virker hele situationen med maske, slanger og folk der kigger og måler ikke så overvældende, som det ellers kan gøre. Man ved, hvad man går ind til, men det gør stadig ondt som på en 2 km," fortæller Kasper Jørgensen.
Samtidig giver testen også svar på, om træningsprogrammerne virker efter hensigten.
"Vi måles på, om vi ror nogle ordentlige programmer og om træningen virker. Vi kommer ind til de her maxtests for at ro personlig rekord hver gang, så man skal være 100 procent klar," siger Kasper Winther Jørgensen.
Fotos: Brian Martin Rasmussen