Guldfireren vinder suverænt world cuppen i Bled (opd. 14.15)

af  Brian Martin Rasmussen, pressechef i DRC
Endnu engang har Guldfireren den gule førertrøje i world cuppen, efter flot sejr i sæsonens første world cup i 2010 i Bled, Slovenien. Damedobbeltfireren blev nummer 1 i B-finalen efter et flot løb og 7 samlet, mens B-letvægtsfireren blev nummer sidst i B-finalen.
Endnu engang tog Guldfireren den gule førertrøje i world cuppen efter flot sejr i sæsonens første world cup i 2010 i Bled, Slovenien. De er forsvarende world cup-vindere med sejre i alle tre løb i 2009.

Guldfireren bliver aldrig træt af guld, og i dag tog den danske båd med Morten Jørgensen (Næstved Roklub), Kasper Winther Jørgensen, Jens Vilhelmsen og Christian Place Pedersen (alle Roskilde Roklub) i suveræn stil årets første world cup-titel med sejr på halvandet sekund til Storbritannien og med Italien endnu et sekund efter på 3. pladsen. De tyske verdensmestre blev nummer 6 i finalen.

Den danske båd fik endelig styr på sin start i finalen og var først til både 500 meter og 1.000 meter med en luftkasse til et tæt jagtende felt. Efter 1.000 metermærket lægger Storbritannien et hårdt pres og trækker en smule fra danskerne, men løbet starter ikke for alvor før de sidste 500 meter for Guldfireren, der trykkede speederen helt i bund og piskede mælkesyre ud i årerne til en overlegen spurtsejr.

Morten Jørgensen:
"Efter 1.000 meter var jeg meget sikker på, at det var vores sejr i dag. Når vi ligger inden for et sekund med 500 meter igen, er jeg sikker på, at de ikke kan følge med, når vi lukker op. Vores spurt fungerede godt i dag og var på 95 procent af, hvad vi kan. Vi mangler lige topfarten, men det gemmer vi til en dag det bliver nødvendigt, for det var det ikke i dag. Den kommer til VM," lover han.

Kasper Winther Jørgensen:
"Vandet har været uroligt ved denne world cup, men i dag var faktisk den bedste dag, selvom det er svært vand at ro i. Det er lige vilkår for alle, og vi kom bedst igennem det i dag. Vi holdt os helt til den plan vi havde aftalt på forhånd, så det var perfekt."

Christian Place Pedersen:
"Det gik rigtig godt i dag og vi fik en rigtig fed start på trods af det urolige vand. Vi tager en luftkasse inden for 100-200 meter, og vi kommer først til 500 meter som aftalt. Briterne lægger et hårdt pres ind omkring 1.000 meter, men vi tjekker op på teknikken og kan nogenlunde holde dem, og så ved vi, at vi trækker fra på de sidste 500 meter."

Jens Vilhelmsen, der har 4 world cup-guld på 4 starter i sin seniorkarriere:
"Det kan jeg ikke klage over! Vi fik godt styr på vores første 1.000 meter i dag. Det var godt, at vi lå foran briterne, da de er rigtig stærke, og de lagde et meget hårdt tryk omkring 1.000 meter, men vi holdt hovedet koldt og havde snor i dem ind på de sidste 500 meter, og så ved vi, at vi nok skal smadre dem i spurten."


1) Danmark, 6:02.49 - 8 point
2) Storbritannien, 6:03.96 - 6 point
3) Italien, 6:05.01 - 5 point
4) Schweiz, 6:05.11 - 4 point
5) Holland, 6:05.39 - 3 point
6) Tyskland, 6:07,01 - 2 point

Damedobbeltfireren blev nummer 1 i B-finalen efter et flot løb og 7 samlet

Resultat for B-finale i damedobbeltfirer med Tanja Spring Ehlers, Fie Udby Erichsen, Lisbet Falch Jakobsen og Lea Jakobsen:

Rank    Boat    500 m    1000 m    1500 m    Finish     Lane
1    DEN     1:34.56  (1)     3:15.11  (1)     4:56.40  (1)    6:38.25    2
2    NZL     1:38.96  (3)     3:19.12  (3)     4:59.69  (2)    6:39.66    3
3    AUT     1:35.78  (2)     3:18.30  (2)     5:00.81  (3)    6:44.36    1

B-letvægtsfireren blev nummer sidst i B-finalen. Resultater:

Rank    Boat    500 m    1000 m    1500 m    Finish     Lane
1    CZE     1:29.15  (4)     3:00.53  (3)     4:33.51  (1)    6:07.52    4
2    FRA     1:28.27  (2)     3:01.11  (4)     4:36.04  (4)    6:08.04    5
3    JPN     1:28.57  (3)     2:59.71  (1)     4:34.20  (2)    6:08.46    3
4    CAN     1:29.21  (5)     3:01.77  (5)     4:36.09  (5)    6:10.31    2
5    ESP     1:28.13  (1)     3:00.19  (2)     4:35.62  (3)    6:13.02    1
6    DEN2     1:30.36  (6)     3:05.21  (6)     4:40.99  (6)    6:14.63    6





Resultater kan hentes her

Læs mere og se videoklip fra world cuppen på www.roning.dk


Kontakt i Bled, Slovenien:
Sportschef Lars Christensen - 25 14 56 40
Pressechef Brian Martin Rasmussen - 22 12 02 40



--
Bedste hilsner


Brian Martin Rasmussen
Pressechef, landsholdet i roning

22 12 02 40
Skype: brianmartinrasmussen

www.roning.dk
Landsholdet: http://www.roning.dk/da/Elite.aspx

30-05-2010
 
 

Dansk Forening for Rosport, Skovalléen 38A, 2880 Bagsværd, tel. 4444 0633, dffr@roning.dk
Danmarks Idræts-Forbund          St_snack